Tæt på at gå galt for kutter

Det var tæt på, at en snurrevodskutter og engelsk fragtskib kolliderede tidligt om morgenen 1. august.

De involverede fartøjer er ikke på billedet. Foto: Fiskeri Tidende

Torsdag d. 1. august om morgenen var det ved at gå grueligt galt for skipper Niels Wejlemann og hans besætning på snurrevodskutteren KA 49 Isabella fra Havnsø.

Kutteren var nemlig ved at blive sejlet ned af det store fragtskib Berge Ben Nevis, der sejler under engelsk flag.

Det kan man læse om på Fiskerforum.dk, der genfortæller den voldsomme historie – som heldigvis ender lykkeligt, da ingen bliver påsejlet eller må hoppe i vandet.