I Limfjorden er der lavet miljøregler og planer for at genoprette udbredelsen af ålegræs samt skaldyrsbanker, også kaldet biogene rev. Dette er habitatstyper, der styrker biodiversiteten, og som vil udgøre et robust kystnært havmiljø.
Det fortæller forskere i en ny artikel i magasinet Vand & Jord. Artikelskriverne er Jens Kjerulf Petersen, professor, seniorforsker Pernille Nielsen og GIS-koordinator Kerstin J. Geitner, alle tre fra DTU Aqua samt adjunkt Paula Canal Vergés og professor Mogens R. Flindt fra Syddansk Universitet.
De fem forskere fortæller også, at det er et paradoksalt problem, at miljøreglerne på visse områder forvaltes så restriktivt, at reglerne reelt set spænder ben for nogle typer af naturgenopretning – det gælder blandt andet arbejdet med at genetablere biogene rev i områder af Limfjorden, hvor det, man i forvaltningen omtaler som ålegræssets dybdegrænser, kan udelukke naturgenopretning af tabte skaldyrsbanker på grund af, at man læser gamle dokumenter helt bogstaveligt og fremsætter rigide krav til tal.
Viser de historiske grænser
Biolog Henrik Lund fra Danmarks Fiskeriforening forklarer, at i artiklen kommer eksperterne ind på, at de fastsatte dybdegrænser for ålegræs primært er et problem for naturgenopretningen, hvis man altså vil plante ålegræs eller anlægge stenrev.
– I artiklen er der nogle kort, hvor de plotter de historiske dybdegrænser for ålegræs, og for hvor grænsen er i dag, og hvor Vandplan III sætter dybdegrænser. Der kan man se, at i en del af områderne er Vandplan III-dybdegrænserne sat så langt ude, at der aldrig nogensinde har været ålegræs, heller ikke for 100 år siden, fortæller Henrik Lund.
Biologen forklarer, at man med Vandplan III, som har sat de problematiske dybdegrænser, har været for ambitiøs.
– I artiklen gør forskerne fra DTU Aqua og SDU opmærksom på, at der er et problem. For hvorfor skal vi beskytte områder, når der aldrig har været ålegræs, spørger Henrik Lund.
Vil gerne omplante muslinger
Henrik Lund fortæller, at forskerne problematiserer og taler ind i den problemstilling, muslingefiskerne i Limfjorden kæmper med i forhold til dybdegrænser og deres ønske om at omplante muslinger.
– Vi vil godt have mulighed for at fiske indenfor dybdegrænserne, hvor der ligger en masse små muslinger i områder, hvor der ikke er ålegræs.
– Hvert år ved vi, at der kommer en stor rekruttering af små muslinger i Lovns Bredning, hvilket er indenfor dybdegrænsen, men vi kan ikke fiske dem. Det vi så gerne vil, det er at fiske dem og flytte dem over i Løgstør Bredning. For i Lovns Bredning er der i ni ud af ti år iltsvind, som dræber muslingerne, forklarer han.
Han fortæller, at man vil rykke muslingerne over til Løgstør Bredning, hvor de får lov til at vokse op og optage næringsstoffer. Efterfølgende vil muslingefiskerne så høste på de omplantede muslinger.
– Det her en skidegod idé, men vi kan ikke få lov til at gøre de her ting på grund af de nye dybdegrænser og den måde, som Miljøministeriet tolker et EU-direktiv. Men i det store hele, så giver det her ikke mening, siger han.
Det er ikke fordi Henrik Lund er imod dybdegrænserne, men han mener, at de kun giver mening der, hvor der faktisk er ålegræs.
– Ålegræs bevæger sig så langsomt. Ved at lave ålegræskasser fremfor generelle dybdegrænser for en hel bredning, så gør du det nemmere at bevare ålegræs og fiskeri samtidig. Lav kasser og sæt bufferzoner på, det ville være den bedste løsning, som også giver mening.
– Med de nuværende regler, så forsøger man at bevare ålegræs i områder, hvor det aldrig har været. Til gengæld er der så muslinger, man ikke kan fiske på. Det giver ingen mening, og på den måde ødelægger man et helt erhverv, afslutter Henrik Lund.
