Dagbladet Politiken skriver i dag, at der er store udfordringer med udsmid og landinger af fisk under mindstemålet. Det er en problemstilling, man ser på med stor alvor i dansk fiskeri, og hvis politikerne ville spille med, kunne problemerne mindskes markant.
– Jeg erkender, at vi har problemer med udsmid og uønskede bifangster – også i dele af dansk fiskeri. Det vil vi gerne gøre noget ved, og vi er klar til at tage kameraer ombord, når vi samtidig får mere frihed til at vælge de redskaber, der bedst kan mindske bifangster og dermed befries for de mange detaljerede og rigide regler, vi i dag skal navigere i. Det er rigide EU-regler, der spænder ben for, at vi kan bruge de redskaber, der er bedst til at mindske uønsket bifangst, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO).
For snart ti år siden lovede alle Folketingets partier i en aftale, at fiskerne ville få frit redskabsvalg, hvis de lod sig kameraovervåge. Men politikerne levede aldrig op til løftet, og de missede en gylden mulighed for at forenkle reglerne markant og samtidig mindske uønskede bifangster.
– Det er rigtig ærgerligt, at den ordning aldrig kom i gang. Vi får først minimeret vores uønskede bifangster, når vi må fiske med de redskaber, som vi ved virker. Det er politikerne nødt til at erkende, og de er nødt til at tage kampen op med EU-systemet. EU’s fiskeripolitik skal revideres, og her skal Danmark helt frem i bussen og kæmpe for de forenklinger, som politikerne så ofte har lovet, siger Svend-Erik Andersen.
Misvisende tal
I Danmarks Fiskeriforening ærgrer man sig over, at Politiken hæfter sig ved et tal, som på ingen måde er retvisende for problemets omfang, hverken i dansk eller europæisk fiskeri.
Politikens skriver, at Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) estimerer, at 152.000 ton fisk kan gå til spilde i et worst-case-scenarie, hvor alle fiskekvoter i Nordsøen bliver fisket op af alle de nationer, der fisker i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det er et teoretisk scenarie, som bruges til at lave en biologisk rådgivning, der tager de nødvendige hensyn til fiskebestandenes udvikling.
Men læser man den videnskabelige rådgivning, fremgår det klart at den faktiske mængde fisk, der smides ud eller er under mindstemålet, er markant mindre. Det estimerede udsmid i 2025 er milevidt fra de 152.000 ton. For bestandene i Nordsøen var det på ca 85.000 ton i 2025*). Langt størstedelen er arterne ising, rødspætte og hvilling, som, som det er tilladt at genudsætte, blandt andet fordi overlevelsesraten på rødspætter er høj.
– Debatten om spild i fiskeriet, er på sin plads. Men det er et håbløst tal at diskutere ud fra. Der er tale om en teknisk fremskrivning. Ingen tror jo på, at vi fra et år til et andet fordobler uønskede bifangster. Tallet er fremkommet ved, at man forlænger verden med brædder. Det vil aldrig komme til at ske, at Europas fiskere udnytter alle kvoterne fuldt ud. Men forskerne skal jo lave en rådgivning, hvor de er sikre på, at de ikke sætter kvoterne for højt. Og derfor regner de på den måde, siger Svend-Erik Andersen.
Danmarks Fiskeriforening peger desuden på, at forskerne estimerer, at bestandene af rødspætte, hvilling og issing er meget store. Eksempelvis vurderer ICES, at bestanden af rødspætte i Nordsøen er på 1.400.000 ton, – den højeste vurdering siden 1957.
