Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

DTU Aqua og Danmarks Fiskeriforening inviterer til en workshop om automatiseret teknologi til fangstregistrering på fiskefartøjer

Foto: Fiskeri Tidende

DTU Aqua og Danmarks Fiskeriforening inviterer hermed fiskere og deres interesseorganisationer til en workshop for at udforske synspunkter, udfordringer og drivkræfter for implementering af automatiseret teknologi til fangstregistrering ombord på fiskefartøjer.

Tid og sted: 4. juli 2024, kl. 10-12 + frokost, DTU Aquas lokaler i Hirtshals.

Baggrund: Workshoppen er en del af det EU-finansierede projekt EVERYFISH (https://everyfish.eu/; 2023-2026). EVERYFISH sigter mod at udvikle og fremme innovative løsninger til automatiseret registrering og rapportering af fangst på europæiske fiskefartøjer. Dette kræver input fra forskere, teknologiudviklere, beslutningstagere og fiskere.

Formål med workshoppen: EVERYFISH indsamler synspunkter fra forskellige interessenter gennem en række workshops i Europa, herunder en i Danmark. Workshoppen vil omfatte diskussioner om de største udfordringer og muligheder ved automatiseret fangstregistrering. Deltagernes input vil bidrage til at udforme retningslinjer for implementering og brug af førnævnte nye teknologier. Resultaterne vil blive offentliggjort i en rapport i 2025.

Hvorfor deltage?: Deltagelse i workshoppen giver dig en unik mulighed for at dele erfaringer og synspunkter, som potentielt kan påvirke udviklingen og implementeringen af ny teknologi til fangstregistrering. Gennem deltagelse vil du blive en vigtig del af projektet, og bidrage til at give projektets resultater legitimitet.

Deltagelse og GDPR: Deltagelse er frivilligt. Vi indsamler baggrundsoplysninger for at sikre repræsentativitet, men alle data anonymiseres. Personoplysninger bruges kun til dette projekt og deles ikke videre. Du har ret til at få indsigt i og få slettet dine personoplysninger.

Tilmelding: Tilmelding sker ved at kontakte Jordan Feekings (jpfe@aqua.dtu.dk) eller Jacob Handrup (jh@dkfisk.dk).

Vi håber, at mange har mulighed og lyst til at deltage i denne vigtige dialog.

Venlig hilsen,

DTU Aqua og Danmarks Fiskeriforening (DFPO)

Nordjyske borgmestre bakker op om fiskeriet

De nordjyske borgmestre glæder sig over, at miljøminister har kasseret udskældt rapport om trawlfiskeriet

Nordjyske borgmestre bakker op om fiskeriet

De nordjyske borgmestre glæder sig over, at miljøminister har kasseret udskældt rapport om trawlfiskeriet