Formand for Grenaa Fiskeriforening: Hvad er grunden til, at fiskene har det svært i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for, at fiskene har det svært i de indre farvande

Grenaa FF. Foto: Fiskeri Tidende

Der rapporteres om færre fisk i de indre farvande, men hvis skyld er det? Det spurgte formand for Grenaa Fiskeriforening Anders Nymann Jensen om, da han i dag aflagde sin årlige formandsberetning i forbindelse med foreningens generalforsamling.

– Er det landbrugets skyld eller anden forurening, f.eks. hormonstoffer, så fiskene ikke kan formere sig? I de første ni måneder af 2023 havde vi på Grenaa Fiskeauktion solgt 774 kilo torsk, men kun tre kilo torskerogn. Det synes jeg ser mærkeligt ud. Er det fordi vandet bliver for varmt på grund af den globale opvarmning?, spurgte Anders Nyman Jensen til den lille skare, der var mødt op til generalforsamlingen i Grenaa.

Syv østjyske kommuner vil indføre trawlforbud i deres kommunale farvande i et håb om at få liv i deres farvand igen. Denne handling mener Anders Nymann Jensen er at give fiskerne skylden for alskens ulykker, hvor han opfordrer kommunerne til at tage ansvar for egne handlinger.

– F.eks. inde i Aarhus Bugt, er der et hul på 20 meter, som man har gravet, da man skulle udvide Aarhus Havn. Jeg kan forestille mig at alt løs tang, der driver rundt i bugten falder ned i hullet og går i forrådnelse. Så bliver det blæsevejr, og så bliver den iltløse boble, der er i hullet, sluppet løs og driver rundt i Aarhus Bugt og dræber alt liv. Så får trawlene skulden for at have fanget alle fiskene, konstaterede han.

Tilstede på årets generalforsamling i Grenaa var en god håndfuld fiskere, gæster fra Bønnerup Fiskeriforening, næstformand i Danmarks Fiskeriforening og formand i Bælternes Fiskeriforening Allan Buch, underdirektør i Danmarks Fiskeriforening Ivan Krarup Jensen, biolog i Danmarks Fiskeriforening Henrik Lund samt sekretariatet i Grenaa Fiskeriforening.

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå i stykker efter opsendelsen. Dermed skulle der ikke være...

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå...