Strid om tobisfiskeri: EU beder nu om voldgiftsdomstol mod Storbritannien

EU har anmodet om en voldgiftsdomstol for at afgøre lovligheden af Storbritanniens forbud mod tobisfiskeri. EU mener, at forbuddet strider mod handelsaftalen mellem EU og Storbritannien

I dag har EU besluttet at anmode om oprettelsen af en voldgiftsdomstol under EU–UK Handels- og Samarbejdsaftalens (TCA) konfliktløsningsmekanisme. Dette sker på baggrund af Storbritanniens beslutning om at forbyde tobisfiskeri. Voldgiftsdomstolen skal afgøre, om forbuddet er i overensstemmelse med aftalen.

Det skriver EU-kommissionen i en pressemeddelelse.

EU-fartøjer udelukket fra fiskeri

Forbuddet mod at fiske tobis trådte i kraft den 26. marts 2024 og var gældende i de engelske farvande i Nordsøen samt i alle skotske farvande.

Beslutningen betød, at EU-fartøjer – herunder danske – ikke længere måtte fiske tobis i disse farvande, selvom det ifølge ICES er tale om en bæredygtig form for fiskeri.

EU stiller et stort spørgsmålstegn ved, om dette forbud overholder TCA-aftalen. Derfor anmodede EU i april 2024 om konsultationer med Storbritannien for at finde en fælles løsning. Dette var første skridt i konfliktløsningsprocessen under TCA.

Konsultationerne sluttede dog uden en fælles aftale, men EU er fortsat åben for dialog. Voldgiftsdomstolen er næste skridt i processen.

Diskriminering er ikke tilladt

EU-kommissionen oplyser, at når det gælder forvaltning af fælles ressourcer, skal både EU og Storbritannien tage beslutninger, der ikke diskriminerer og som er proportionale i forhold til målet.

Beslutningerne skal også baseres på den bedste videnskabelige viden, der findes. EU og Storbritannien fastsætter fiskekvoter for tobis ud fra rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, som sikrer, at fiskebestandene kan opretholde sunde niveauer og formere sig optimalt.

I pressemeddelelsen hedder det endvidere, at EU arbejder for at fremme miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed og beskytte havets økosystemer. Dette sker både gennem den fælles fiskeripolitik og EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, samt i overensstemmelse med EU’s forpligtelser under TCA-aftalen.

Fødevareministeren: EU’s voldgiftssag mod Storbritannien er afgørende for danske fiskere

Fødevareminister Jacob Jensen glæder sig over EU's voldgiftssag mod Storbritanniens tobisforbud, der har ramt danske fiskere hårdt

Fødevareministeren: EU’s voldgiftssag mod Storbritannien er afgørende for danske fiskere

Fødevareminister Jacob Jensen glæder sig over EU's voldgiftssag mod Storbritanniens tobisforbud, der har ramt danske...