Fiskeriet efter kulmuler er en blandet omgang

Fiskerne har i løbet af sommeren landet færre kulmuler end sidste år, men til højere priser

De danske fiskere har i juni, juli og august landet 1.360 ton kulmuler.

Det er en tilbagegang sammenlignet med samme periode sidste år, hvor fiskerne landede 1.887 ton.

Til gengæld har fiskerne fået markant bedre priser for deres kulmuler i år end sidste år.

Gennemsnitsprisen denne sommer har været på 39 kroner per kilo. I samme periode sidste år var gennemsnitsprisen på 28 kroner per kilo.

Det betyder, at landingsværdien for kulmulerne er på 53 millioner kroner, hvilket er på niveau med sommeren sidste år.

Det er landingerne fra Nordsøen, der har været mindre i år. Fra Skagerrak er der landet flere kulmuler end sidste år.

Hanstholm Havn er den havn, hvortil fiskerne har landet flest kulmuler i perioden.

Ny bog med gamle fortællinger sætter fokus på Skagens fiskere og kunstnere

Læseren er med på første parket - blandt andet når Mylius-Erichsen beskriver den dramatiske stranding af skibet Bark Erato ved Spirbakke

Ny bog med gamle fortællinger sætter fokus på Skagens fiskere og kunstnere

Læseren er med på første parket - blandt andet når Mylius-Erichsen beskriver den dramatiske stranding...