Ny rapport: EU-midler styrker dansk fiskeri

Fra 2014 til 2023 har programmet uddelt knap 1,9 milliarder kroner til over 2.600 projekter

En ny rapport dokumenterer, at EU-støtte gennem Det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram (EHFF) har forbedret konkurrenceevnen i dansk fiskeri. Det skriver Fiskeristyrelsen på sin hjemmeside.

Fra 2014 til 2023 har programmet uddelt knap 1,9 milliarder kroner til over 2.600 projekter, der blandt andet har støttet innovation og investeringer i fiskeriet.

Har øget produktionsværdien

Midlerne har bidraget til øget produktionsværdi i fiskeriet, herunder gennem udvikling af nye bæredygtige redskaber. Et eksempel er udviklingen af en såkaldt “excluder,” der reducerer uønsket bifangst og dermed understøtter et mere bæredygtigt fiskeri.

Programmet har også hjulpet fiskere med at tilpasse sig nye regler, som landingsforpligtelsen, der kræver, at alle fangede fisk bringes i land. Her har støtte blandt andet hjulpet med investeringer i ny teknologi, der effektiviserer arbejdet og samtidig styrker fiskernes økonomi.

Efter EHFF er et nyt program, EHFAF, trådt i kraft, der fortsætter støtten til dansk fiskeri og akvakultur frem til 2027.

Ny bog med gamle fortællinger sætter fokus på Skagens fiskere og kunstnere

Læseren er med på første parket - blandt andet når Mylius-Erichsen beskriver den dramatiske stranding af skibet Bark Erato ved Spirbakke

Ny bog med gamle fortællinger sætter fokus på Skagens fiskere og kunstnere

Læseren er med på første parket - blandt andet når Mylius-Erichsen beskriver den dramatiske stranding...