DTU Aqua og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) søger ét fiskefartøj, som vil deltage i makrel-trawltogt i 10 dage, og ét, der vil deltage i BEBRIS2-projektets akustiktogt.
Makreltogtet vil foregå i områderne: EU-farvande, Norsk- og svensk Zone, samt UK Zone af Nordsøen (ICES-område 4ab og 3aN). Projektperioden er 1. juli 2025 til 1. august 2025. Projektets formål er at oparbejde en oversigt over, hvordan makrellen udbreder sig i Nordsøen, hvor også norsk zone og UK-zone dækkes.
Derudover vil projektet undersøge makrellens betydning for Nordsøens økosystem, blandt andet vil der blive indsamlet viden om makrellens maveindhold fra de fangede makreller. Data fra projektet vil på sigt indgå i IESSNS samt ICES’ bestandsvurdering.
Akutstiktogtet vil foregå over 7 sammenhængende togtdage samt én kalibreringsdag, i perioden fra den 01. juni til 30. juli i ICES-område 4 og underområde 3a.
Forsøgsprojektet fokuserer på at udvikle et målrettet akustiktogt, som ideelt vil blive gennemført om sommeren umiddelbart før fiskeriet går i gang og derfor vil kunne levere et målrettet og troværdigt indeks for bestandsstørrelsen og dermed fiskerimulighederne.