A 321 Henriette Due har fået vokseværk

I april blev der indgået en såkaldt trekantshandel med fiskefartøjer, som Mads Nielsen fra Hals var en del af

Mads Nielsen har købt nyt skib, men venter fortsat på de nødvendige tilladelser, før han kan sejle. Foto: Fiskeri Tidende

Den gamle FN 426 Kjølpen har fået nye ejere og kommer i fremtiden til at hedde A 321 Henriette Due.

Bag købet står Mads Nielsen sammen med sin familie.

– Vi har købt skibet for at få et større skib og større forhold, så vi kan bruge havet mere, end vi har gjort hidtil. Med den nye Henriette Due er vi ikke lige så hæmmet af vejret, siger han.

Det er en del af en trekantshandel mellem FN 426 Kjølpen, HG 281 Elin og Elin Rederiet. Sidstnævnte overtager Mads Nielsens tidligere skib.

Købet faldt på plads 13. april, og siden da har de ligget i havn i Hals, mens de gør klar til at sejle ud i henholdsvis Skagerrak og Kattegat for at fiske.

– Vi går og venter på tilladelser, og mens vi gør det, går vi og maler den udvendigt og fikser en masse andre ting, og så er Hals jo også vores hjemby, så derfor søger vi hjem, når sådan nogle ting skal laves, siger Mads Nielsen.

Han håber på, at de kan være på havet i løbet af næste uge, men det er svært at få svar på, om de kan få de nødvendige tilladelser til at sejle afsted.

Alligevel ser Mads Nielsen frem til at de nye muligheder A 321 Henriette Due giver dem.

– Vi kommer til primært at fiske jomfruhummere, og derudover har den også mulighed for, at vi kan komme længere ud på noget dybere vand, fordi den har et godt hydrauliksystem. Så vi håber også, at vi kan fange nogle ukvoterede arter som havtasker, skærisinger og så videre, siger han.

Udover A 321 Henriette Due har familien også A 357 Hanne Due.

Hesterejefisker fra Esbjerg: Det her kan blive døden for os

Søren Timmerby har mistet halvdelen af sin omsætning, fordi han ikke må fiske hesterejer. Han forstår ikke, hvordan myndighederne pludselig håndhæver en regel, han...

Hesterejefisker fra Esbjerg: Det her kan blive døden for os

Søren Timmerby har mistet halvdelen af sin omsætning, fordi han ikke må fiske hesterejer. Han...

Det er et totalt chok. Vi har fisket rejer i området i 60 år. Og pludselig vil myndighederne håndhæve en bekendtgørelse, som vi aldrig har hørt om