Clausens Fiskehandel får stor bøde og en løftet pegefinger

Engros-afdeling får bøde på 15.000 kr for manglende dokumentation. Indehaver vil gerne leve op til regler, men kan man overhovedet det?

Problemer med at oplyse om fiskenes oprindelse samt grønne og sorte belægninger på rør samt sliske i en ismaskine.

Sådan lyder kritikpunkterne fra Fødevarekontrollen ifølge Aarhus Stiftstidende. De var på besøg d. 30. januar i engros-delen af Clausens Fiskehandel i Aarhus, og her var der altså problemer. 

Det store problem var sporbarhed, og det udløste et bødeforlæg på 15.000 kr. Ifølge EU-regler skal fisk i handel være mærket med handelsbetegnelsen, det videnskabelige navn, produktionsmetoden, navnet på fangstområde samt fangstredskabskategori – og om produktet er optøet. Det er en skærpelse, som giver udfordringer, fortæller indehaver Jakob Clausen:

– Jeg er rigtigt ked af, at min fiskehandel kommer til at bøde for krav, som for især landets små fiskehandlere er næsten umulige at leve op til. Jeg har tidligere bedt blandt andre kontrollanterne anvise metoder, som kan benyttes i min virksomhed til at imødekomme kravene. For det vil jeg rigtig gerne. Men ingen har været i stand til at anvise brugbare løsninger, når du leverer mindre portioner fisk helt ned til et kilo til 50 forskellige kunder.

Derudover blev der konstateret belægninger og problemer med håndvaskene i engros-delen. Forhold, der vil blive rettet op på, bl.a. med en større modernisering og renovering, som pt er i gang. 

Engros-afdelingen er helt adskilt fra butikken med salg af fisk til private.

Nordsøen Forskerpark overtager alle aktiviteter i Europas største prøvetank

Det sker bl.a. for at sikre et endnu stærkere fundament for test- og udviklingsfaciliteter, som bidrager til udvikling i den blå industri

Nordsøen Forskerpark overtager alle aktiviteter i Europas største prøvetank

Det sker bl.a. for at sikre et endnu stærkere fundament for test- og udviklingsfaciliteter, som...