MID’s generalforsamling sætter punktum på et usædvanligt år

Knap 30 gæster fra fiskeindustrien gæstede Marine Ingredients Denmark 2. juli, da foreningen holdt sin 80. generalforsamling

Bestyrelsen blev konstitueret uden ændringer, og den stod således på genvalg til formand Jes Bjerregaard, CEO i TripleNine Group, og næstformand Johannes Palsson, CEO i FF Skagen. De to øvrige medlemmer af bestyrelsen, Klaus Henry Kristoffersen, Quality Director i FFSkagen og Henrik Sørensen, CEO i TripleNine Esbjerg, fortsætter ligeledes i bestyrelsen.

Efter den formelle del bag lukkede døre, var knap 30 interessenter og samarbejdspartnere inviteret til Axelborg, hvor foreningen huserer.

 

Et usædvanligt år

Generalforsamlingens åbne del åbnede traditionen tro med formandens beretning, der i år var særligt præget af det seneste års pandemi og Brexit-forhandlingernes uundgåelige aftryk.

– Brexit har ændret spillepladen, gjort de bilaterale forhandlinger trilaterale, skabt vanskeligere adgang til råvarer og dårligere betingelser for eksport til et af vores store nærmarkeder. Det er et vilkår, som vi må forholde os til. En ny virkelighed, som vi tilpasser os efter bedste evne, fortalte formand Jes Bjerregaard med alvorlig mine.

På trods af et usædvanligt år bag os og store udfordringer forude, var der også plads til positive ord i formandens beretning, der udover at rose Fødevarestyrelsens ansatte for hjælp i en række vigtige sager, også vendte blikket mod samarbejdspartnerne fra DTU, DPPO og DFPO.

– Jeg ser glædeligt tilbage på mit første år som formand, hvor vi er blevet optaget i Kontaktudvalget med DTU, og har etableret regelmæssige direktør-formandsmøder mellem de tre foreninger. Jeg ser frem til at samarbejdet mellem de tre foreninger styrkes endnu mere fremover. Jeg synes, vi er kommet godt i gang, men jeg ser også mulighed for, at vi kan blive endnu bedre – og stærkere – sammen.

Efter formandens beretningen præsenterede dirigent Jens Borup, bestyrelsesformand for FFSkagen, dagens oplægsholdere.

 

Fødevarestyrelsens nye strategi rimer på åbenhed og dialog

Den nytiltrådte direktør i Fødevarestyrelsen, Nikolaj Veje, åbnede oplægsrækken og fortalte til stor interesse for salens tilhørere om Fødevarestyrelsens nye strategi, der med fokus på bæredygtighed, åbenhed, dialog og agilitet, vil tilbyde klar kommunikation og digital service i verdensklasse. Og det blev mødt med ros fra den danske fiskemelsindustri, for hvem styrelsen spiller en afgørende rolle.

Herefter fulgte oplæg fra Ken Haste Andersen og Henrik Moesgaard, begge professorer ved DTU AQUA, der fortalte om hhv. muligheder for bæredygtigt fiskeri og mærkning af den lille tobis, der i 2020 med en samlet kvote på 247.928 tons i EU-zonen var den vigtigste råvare for de danske fiskemelsproducenter.

Eftermiddagens sidste taler, Steffen Max Høgh, forfatter til bogen Bæredygtig Business og vært på podcasten af samme navn, tog bæredygtighedsdiskussionen op i helikopteren. Med opfordringer til at gå forrest og tale højt om industriens bæredygtige tiltag, i stedet for at stikke hovedet i busken, rundede han dagen flot af, og gav de tilhørende lidt at tænke over på vejen til den efterfølgende frokost.

Du kan læse hele formandens beretning her.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...