Brexit rammer fiskerihavnene hårdt

Ifølge Danske Havne så er Brexit-aftalen bedre end ingenting, men fiskere og fiskerihavne betaler en høj pris. Bl.a. i Hanstholm og Thyborøn

Der er ingen tvivl om, at brexit vil kunne mærkes i de danske fiskerihavne.

Med aftalen står fiskerne til at skulle afgive kvoter, og derfor erkender Danske Havne også, at det vil kunne mærkes på, hvor mange fisk der landes i fiskerihavnene.

– Der er en indfasningsperiode på 5,5 år. Vi havde virkelig ønsket os en længere indfasningsperiode. Det kommer til at gøre rigtig ondt med nedgangen i mængden af fisk, der kan fanges. Dog sker reduktionen af fiskemængderne, der må fanges, gradvist, siger direktør Tine Kirk Pedersen til Søfart:

– Det rammer fiskerne hårdt med reduktionen på 25 pct., hvilket vi gerne ville have været foruden.

Bl.a. i en havn som Hanstholm, er Brexit et hårdt slag. Havnedirektør Niels Skeby forklarer, at det det ikke kun er fiskerne, men også fiskebearbejdningsvirksomhederne, eksportører, servicevirksomhederne og også selve havnen, som bliver påvirket.

Han bakkes op af havnedirektør i Thyborøn, Jesper Holt Jensen. Når fiskerne rammes hårdt, så rammer det også deres investeringslyst og alle de andre erhverv, der lever af samarbejdet med fiskerne.

– Hele følgeerhvervet bliver også hårdt ramt. Det gælder servicevirksomheder, fiskeindustri og selvfølgelig fiskerihavnen, hvor der alle steder er investeret i produktionsapparat og infrastruktur og dermed i arbejdspladser i især den vestlige del af Danmark, skriver Jesper Holt Jensen til Søfart.

Færre landinger af industrifisk i januar

I januar 2025 er der sket en stor nedgang i landinger af industrifisk. Der er bl.a. landet langt færre blåhvilling og brisling i de...

Færre landinger af industrifisk i januar

I januar 2025 er der sket en stor nedgang i landinger af industrifisk. Der er...