Tørfisk slår fast: Vi fortsætter for fuld skrue

Der har gået rygter om, at Tørfisk stopper, skriver Thyborøn-bandet på Facebook, hvor bandet slår fast, at det ikke har noget på sig

Rygterne om min død er stærkt overdrevne.

Sådan udtalte den amerikanske forfatter Mark Twain ifølge overleveringen, da han læste en nekrolog om sig selv, der ved en fejl var blevet trykt i amerikanske medier tilbage i slutningen af 1800-tallet.

Noget lignende kan man sige om Tørfisk.

Det populære Thyborøn-band skriver i et opslag på Facebook, at der er begyndt at florere rygter om, at bandet er på vej til at stoppe, men det har ikke noget på sig.

Anledningen til rygterne er, at Bent Bro tidligere på året meddelte, at han stopper i Tørfisk, og at de lokale medier i det vestjyske forleden kunne fortælle, at Anker Hviid har skiftet sit arbejde som ejendomsmægler ud med en stilling hos Vestjyllands Forsikring.

– Der er mange rygter. I en avisartikel fortælles det, at Anker har fået nyt job. Det er sandt. Men nu siger et rygte, at Anker stopper i Tørfisk. Og at Tørfisk stopper. Lad os slå fast med syvtommersøm, at begge rygter er falske (så er det jo faktisk 14-tommersøm). Anker bliver i Tørfisk, og Tørfisk kører derudad for fuld skrue. Ovenikøbet med skruen i vandet, skriver Tørfisk i et opslag på Facebook.

På Tørfisks hjemmeside kan man også se, at der er stor efterspørgsel på bandet, der har masser af koncerter i kalenderen langt ind i det nye år.

Brisling-kvote på 236.114 tons

Kvoten for brisling har fået et ordentligt nøk opad. Af de 236.114 tons kan de danske fiskere fange 163.334 tons i Nordsøen og 28.942...

Brisling-kvote på 236.114 tons

Kvoten for brisling har fået et ordentligt nøk opad. Af de 236.114 tons kan de...