Simrad viser mange nyheder på DanFish-messen

Kongsbergs Discovery, som ejer Simrad, viser mange spændende nyheder på DanFish-messen

Kongsbergs Discovery, som ejer Simrad, viser mange spændende nyheder på DanFish-messen stand A112.

Simrad har stor succes med sonar-serien, som nu har fået en lille ny baby, der kaldes SY50. Denne sonar bruger samme betjeningsplatform som de øvrige sonarer, men bundudstyret er designet for mindre skibe.

Bundudstyret passer i et 8 tommer rør, og sonaren er en fuld 360 graders omni-sonar med strålestabilisering, vertikalsnit og mange af de øvrige funktioner, som kendes fra større Simrad-sonarer.

Simrad ST-sonaren er en kæmpe succes med sin lange rækkevidde og meget støjfrie og detaljerede billede.

Nu er denne sonar kommet i en MKII-version med helt ny transceiver, der giver endnu bedre signal-støj forhold og mere power ud i vandet. MKII-versionen har vist stor rækkevidde på blåhvilling med fiskeekkoer ud på 12.000 meter.

Simrad viser nyeste software med mange nye funktioner. Der findes opgraderings program for SX og SU-sonarer, som købes retur og erstattes af ny ST-90MKII sonar.

Simrad MF90 sonarer er leveret til mange skibe, og tilbagemeldingerne er positive.

Med den nye transceiver giver denne sonar et klart detaljeret billede, så stimerne kan følges ind til skibet.

Skovlene kan samtidigt ses bag skibet, og stimer kan følges ned til skovlene. Simrad har funktioner i softwaren (alle sonarer), som kan undertrykke bundekkoerne, og fisken ses tydeligere på hård ujævn

bund. Ligeledes findes der et opgraderingsprogram for MF-sonarer, så ældre SC og CS-sonarer kan opgraderes til MF90.

Simrad SN90 opgraderes ligeledes med ny software og mange nye funktioner.

Simrad viser, hvad udstyret kan på messen. Der er billeder fra næsten alle typer fiskeri, så kom og få en snak om dette unikke produkt.

Ekkolods-serien opdateres ligeledes med ny software, og her er der meget spændende nyheder i vente.

Kom og se, hvordan ny software viser, hvad der er makrel, og hvad der er sild med hver sin farve, dette selv om de er i samme stime. Du vil blive overrasket, når du ser, hvad der er muligt med denne nye software.

Nu er det også muligt at få størrelsesmåling af fisken på de prisbilligere single beam versioner.

På fangstkontrolsiden er der også en del nyt i vente. Kom og hør om PXPOS systemet, som giver dig positionen på dit trawl med bare en sensor på nettet.

Systemet er et komplet fangstkontrolsystem, som løbende udbygges med nye funktioner.

Fra Mesotech-fabrikken i Canada vises det nyeste inden for omni trawlsonarer samt tilhørende kamera og trawløje funktioner. Som noget nyt modtages trawløje-signalet nu på trawlsonaren, og signalet sendes via kablet op til skibet.

Dette er en stor fordel under fiskeri i overfladen. Hør også om styring af trawldøre fra trawlsonar-systemet samt mange andre spændende nyheder fra Kongsberg-fabrikken i Canada.

Simrad kan som noget forholdsvis nyt nu også levere en strøm-log. Simrad har haft dette produkt til havforskningen et stykke tid, men nu er en fiskeriversionen også tilgængelig.

Ud over at måle hastigheden på strømlagene i forskellige dybder har den nye CP60 også vist sig effektiv til t vise makrel i overfladen på ekkolodsdelen af dette produkt.

På messen kan udstyret ses, og du kan få en snak omkring dette produkt.

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af anden fladfisk end rødspætter i tysk farvand i Østersøen...

Ansøgningsrunde om fiskeri af fladfisk i Tyskland er nu åben

Fiskerfartøjer, der er indregistreret i Danmark, kan nu søge om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri af...