MSC: Stigende bekymring for havets sundhed blandt forbrugere

Klimaforandringer topper forbrugernes miljøbekymringer, med 51 procent der nævner det som en af deres top tre bekymringer

Foto: MSC

Forbrugerne er mere bevidste end nogensinde om deres madvalgs påvirkning på planeten, viser en ny undersøgelse fra GlobeScan for MSC. Det skriver MSC i en pressemeddelelse.

Marine Stewardship Council (MSC) er en international non-profit organisation, der sætter globalt anerkendte standarder for bæredygtigt fiskeri og forsyningskæden for fisk og skaldyr.

I undersøgelsen er 27.000 mennesker fra 23 lande blev spurgt om deres kostvaner, og af de 22.000, der rapporterede ændringer, nævnte 43 procent miljømæssige årsager.

Ændrede madvaner

Den største ændring er reduktionen af rødt kød, hvor 39 procent af forbrugerne har skåret ned på forbruget af okse- og lammekød de seneste to år. Derudover spiser 37 procent flere grøntsager, og 11 procent indtager mere fisk.

Fremadrettet vil 27n procent spise mere fisk og skaldyr, hvis det kan garanteres, at det ikke skader havet.

Klimaforandringer bekymrer

Klimaforandringer topper forbrugernes miljøbekymringer, med 51 procent der nævner det som en af deres top tre bekymringer. Også tab af skove (40 procent), forurening af vandløb (38 procent) og havets sundhed (35 procent) er store bekymringer.

Bekymringen for havets tilstand stiger, hvor 91 procent af fisk- og skaldyrsforbrugere er bekymrede, op fra 89 procent for to år siden. Optimismen om at redde havene er faldet, med kun 35 procent der tror, at det vil lykkes inden for 20 år, ned fra 48 procent tidligere.

Vigtigt at beskytte havmiljøet

MSC understreger vigtigheden af bæredygtigt fiskeri for at beskytte havmiljøet. MSC-certificerede fiskerier har – skriver organisationen – forbedret praksis for at beskytte truede arter og levesteder.

Undersøgelsen offentliggøres forud for World Oceans Day den 8. juni, som FN markerer for at øge bevidstheden om havets sundhed.

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden i sæson 2024-25

Nye tilladelser til fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden

Fiskeristyrelsen har den 17. oktober 2024 udstedt nye tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden...