Bornholmske stemmer advarer: Bevar FLAG-ordningen

FLAG-ordningen, administreret af lokale aktionsgrupper, har spillet en vigtig rolle i at fremme nye erhverv og forbedre levevilkår i fiskeriområder

Christian Prip. Foto fra Linkedin

Regeringens forslag om at afskaffe FLAG-ordningen og centralisere midlerne i landdistriktspuljen risikerer at svække lokalt engagement.

Det kan man læse i et læserbrev i Bornholms Tidende, skrevet af LAG Bornholm ved Christian Prip og Bornholmske Borgerforeningers Samvirke ved Mads Wulff

”Det er et skridt væk fra den decentrale tilgang, som har skabt lokalt ejerskab og styrket lokalsamfund, ikke mindst på Bornholm,” skriver de to.

Fjerner fokus fra erhvervsfremme

FLAG-ordningen, administreret af lokale aktionsgrupper, har spillet en vigtig rolle i at fremme nye erhverv og forbedre levevilkår i fiskeriområder. ”Med afskaffelsen fjerner man fokus fra erhvervsfremme og gør støtten mindre tilgængelig for de lokale aktører,” skriver de videre.

De skriver desuden, at mens andre EU-lande har udvidet brugen af LAG-ordningen, har Danmark valgt at minimumsimplementere.

Underminerer langsigtede gevinster

Forslaget til finansloven for 2025 intensiverer denne udvikling ved at afskaffe FLAG-midlerne. Ifølge en evaluering fra Center for Regional- og Turismeforskning har Bornholm haft stor gavn af disse midler til at genoplive fiskerihavne og støtte små virksomheder.

”Regeringens fokus på at spare 1,5 årsværk i administration er kortsigtet og underminerer de langsigtede gevinster,” lyder det fra de to skribenter.

”Det er på tide at styrke, ikke svække, de lokale aktionsgrupper og tænke i multifunding, som andre EU-lande allerede gør,” hedder det videre i læserbrevet.

Vinderen af Årets Ret med Fisk 2024 er fundet

Mandag aften blev vinderen af Årets ret med fisk & skaldyr fundet, da White Guide og Landbrug & Fødevarer til det årlige awardshow, der...

Vinderen af Årets Ret med Fisk 2024 er fundet

Mandag aften blev vinderen af Årets ret med fisk & skaldyr fundet, da White Guide...