Fiskerne i Grenaa: Ny havvindmøllepark kan lukke vores erhverv

Fiskerne i Grenaa frygter at en kommende havvindmøllepark i Kattegat vil få store negative konsekvenser

Kort: Energistyrelsen

Fiskerne i Kattegat er bekymrede over en ny havvindmøllepark, der planlægges ud for Grenaa. Mens Grenaa Havn ser muligheder for vækst og flere arbejdspladser, ser fiskerne en trussel mod deres erhverv.

Det skriver TV2 Østjylland.

Med Energistyrelsens plan om en ny park, ‘Kattegat’, vil der blive etableret 67 vindmøller 15-30 km fra Grenaas kyst. Parken skal levere 1 gigawatt og forsyne omkring en million husstande. Det er tredje gang, havområdet uden for Grenaa udnyttes til vindkraft, og for fiskerne er det én gang for meget.

– Det ødelægger jo mange ting for vores vedkommende, så derfor er det noget, vi er meget trætte af. Vi har jo meget lidt plads i forvejen at fiske på, siger Anders Nymann Jensen, der er formand for Grenaa Fiskeriforening.

Park ligger midt i vigtigt fangstområde

Formanden for fiskeriforeningen fortæller, at de i forvejen kun må fiske i omkring 20 procent af Kattegat. Og den nye havvindmøllepark ligger lige præcis i det område.

Grenaa Havn ser dog optimistisk på udviklingen. Bestyrelsesmedlem Benny Hammer påpeger, at parken kan skabe arbejdspladser både i anlægs- og driftsfasen. Han understreger samtidig, at der må findes en løsning, der tilgodeser både vindkraft og fiskeri.

Energistyrelsen skriver i en kommentar til TV2 Østjylland, at man anerkender fiskernes bekymringer.

– Det skal dog understreges, at den endelige ejer af havvindmølleparken efter Fiskeriloven vil skulle kompensere de berørte erhvervsfiskere for dokumenterede tab i det omfang, at havvindmølleparken vil begrænse det erhvervsmæssige fiskeri, skriver styrelsen.

Den nye park forventes at komme i drift fra 2030.

Fiskerne betaler igen prisen for politisk svigt i Østersøen

Selv om fiskeriet i forvejen er stærkt begrænset i Østersøen, har Ministerrådet besluttet at reducere fiskerimulighederne yderligere i 2025

Fiskerne betaler igen prisen for politisk svigt i Østersøen

Selv om fiskeriet i forvejen er stærkt begrænset i Østersøen, har Ministerrådet besluttet at reducere...