Fiskeridirektører mødtes med EU-kommissær

Direktørerne for DFPO og DPPO mødtes torsdag med EU’s fiskerikommissær Costas Kadis for at drøfte en række fiskeripolitiske emner

Torsdag den 6. november var Danmarks Fiskeriforenings direktør Kenn Skau Fischer og Danmarks Pelagiske Producentorganisations direktør Esben Sverdrup-Jensen til møde med EU’s fiskerikommissær Costas Kadis.

Mødet fandt sted i Bruxelles, og her havde de to fiskeridirektører mulighed for at fortælle EU-kommissæren om nogle af de udfordringer, fiskerne i Danmark kæmper med i disse år.

Costas Kadis skriver i et indlæg på det sociale medie X, at mødet gav anledning til gode drøftelser om, hvordan man får genetableret fiskeriet i Østersøen og om, hvordan man sikrer en stabil adgang til traditionelle fiskeområder.

– Vi drøftede også de vigtigste prioriteter fremadrettet – herunder evalueringen af den fælles fiskeripolitik, modernisering af flåden og vores fortsatte arbejde for forenkling. Sammen kan vi sikre en bæredygtig, fair og robust fremtid for Europas fiskeri, skriver Costas Kadis i opslaget.

Kenn Skau Fischer glæder sig over, at EU-kommissæren tog sig tid til at høre om udfordringerne i dansk fiskeri.

– En stor del af de regler, danske fiskere skal leve op til, fastsættes i EU. Derfor er det afgørende med en tæt og løbende dialog mellem erhvervet og beslutningstagerne i Bruxelles. Jeg er glad for, at vi fik muligheden for at fremlægge vores udfordringer direkte for kommissæren – og for, at han tidligere på året tog sig tid til at besøge fiskerne i både Hirtshals og Skagen. Det ser jeg som en klar anerkendelse af dansk fiskeris rolle i Europa, siger Kenn Skau Fischer.

Blæksprutter i stride strømme på Hirtshals Fiskeauktion

Aldrig før er der landet så mange blæksprutter i Hirtshals som nu, og det sætter skub i iværksætterdrømmene

Blæksprutter i stride strømme på Hirtshals Fiskeauktion

Aldrig før er der landet så mange blæksprutter i Hirtshals som nu, og det sætter...