Manglende brændstofstøtte presser Danske Fiskeauktioner

Flere europæiske lande giver deres fiskere tilskud til brændstof, mens danske fiskere må betale fuld pris. Det får udenlandske fartøjer til at vælge danske havne fra, og det koster omsætning hos Danske Fiskeauktioner A/S

Hos Danske Fiskeauktioner A/S mærker man også til de høje brændstofpriser, som har fået flere udenlandske fiskere til at blive væk. Foto: Nicolai Nør Pedersen

De høje dieselpriser presser fiskeriet i hele Europa.

Derfor har flere lande indført støtte til deres fiskere, men de danske fiskere må fortsat betale den fulde pris for brændstoffet.

Hos Danske Fiskeauktioner A/S mærker man konsekvenserne, idet flere udenlandske fartøjer er blevet væk, og det rammer omsætningen, fortæller adm. direktør Michael Lodahl til Food Supply.

– Der er én tilbage her, og der plejer at være en fem-seks-syv stykker, der omsætter for 500.000-600.000 i ugen, siger han.

Læs også:

Ifølge Michael Lodahl skaber brændstofstøtten i andre lande ulige konkurrencevilkår. Han frygter, at flere danske fiskere på sigt kan blive nødt til at stoppe, hvis de ikke kan konkurrere med de udenlandske fartøjer.

I Danmark sælges fiskene gennem auktioner. Derfor kan fiskerne ikke uden videre sende de højere brændstofudgifter videre til køberne.

Netop det problem har Danmarks Fiskeriforening også gjort opmærksom på i et brev til miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF).

Læs også:

I brevet fra Svend-Erik Andersen, formand for DFPO, gøres der opmærksom på, at konsekvensen af de stigende brændstofpriser kan være, at det ikke kan betale sig at sejle ud og fiske for de danske fiskere.

– Det er en kritisk situation, som kan få betydning for forsyningen af fødevarer i Danmark og EU, hvis de danske fiskere bliver tvunget til at blive i land, skriver formanden i brevet.

Det kan direktøren hos det vestjyske auktionshus godt forstå.

– Fiskeren tænker jo på bundlinjen, siger Michael Lodahl til Food Supply.

– Hvis det koster 10.000 kroner at sejle ud hvert døgn, så lader folk jo være med at sejle ud, siger Michael Lodahl og tilføjer, at det særligt er trawlere, som bliver ramt af de høje brændstofpriser.

Læs også:

Høje dieselpriser tvinger fisker på land

De høje dieselpriser har gjort det til en underskudsforretning for Kurt Adsersen at tage på havet. Derfor ligger hans skib nu til kaj, mens...

Høje dieselpriser tvinger fisker på land

De høje dieselpriser har gjort det til en underskudsforretning for Kurt Adsersen at tage på...