Vi lever i en underlig tid.
Aldrig har vi haft så let adgang til information og viden. Og alligevel kan det virke det som om, vi bliver dummere. Debatten bliver mere og mere polariseret. Fakta er ikke længere fakta. Alt er til debat.
Som altid får vi både det bedste og det værste fra USA, og her er løgn ikke længere bare et spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert.
I den amerikanske valgkamp er løgnen bare et redskab. Det vigtige er ikke, om indvandrerne spiser kæledyrene i Springfield, Ohio, som tidligere præsident Donald Trump har sagt. Det vigtige er, hvordan vælgerne reagerer på historien, og hvad den bringer med sig. Det er blevet ekstremt.
Vi lever i en tid med kendte farer overalt: Klimakrise, biodiversitetskrise, overforbrug, forurening, politiske og sociale spændinger. Og så er der alle de såkaldte sociale medier, hvor lødig og ulødig information blandes. Viden og fakta bliver i stigende grad brugt politisk og efter forgodtbefindende. Der plukkes i tekster, og folk bruger dem efter forgodtbefindende, uanset i hvilken sammenhæng en tekst er skrevet eller fremsagt.
Jeg kom til at tænke på det, da jeg læste endnu en grum svada mod vores erhverv i en avis forleden. Det var skrevet af folk, der ikke har nogen særlig viden om fiskeri, fiskeriforvaltning eller de komplekse problemstillinger om bundforhold og havmiljø. De var derimod kendte stemmer på forskellige måder. En enkelt af dem var uddannet biolog, nuvel, men med speciale i flagermus, og han ernærer sig som højlydt debattør. Det emmede af storbymennesker med de rigtige meninger, og dem har jeg fuld respekt for.
Men fagligheden var væk. Retorikken var svulstig. Beskyldninger om overfiskeri, og om hvordan danske fiskere smadrer naturen, blev i grove træk og grove vendinger gentaget, og respekten for os som mennesker og for vores erhverv var helt væk.
Knotten blev jeg. Men lad mig nu prøve at give dem det, som de åbenbart ikke vil give os: En udstrakt hånd og et tilbud om dialog og løsninger i stedet for råberi og effektfulde løgne.
Bundtrawl påvirker naturen, ja. Bundtrawl er en presfaktor på vores havmiljø, det er indiskutabelt. Fiskeri har som al anden fødevareproduktion en negativ påvirkning på naturen. Den påvirkning af naturen begyndte for måske 10.000 år siden, da vi gik fra at være jægere og samlere af bl.a. skaldyr til at dyrke landet.
Fiskeriet er stadig jagt. Men vi har også udviklet teknologi, redskaber, store industrielle maskiner, der påvirker miljøet, og som fisker effektivt i en skala, vore forfædre ville have troet umuligt.
Men der er faktisk styr på det i modsætning til, hvad jeg kunne læse i debatindlægget. Vi fisker efter videnskabelig rådgivning på bestande og kvoter. Vi er kontrollerede og regulerede på alle tænkelige måder.
Vi skal blive bedre, selvfølgelig skal vi det. Vi skal mindske vores bundpåvirkning, i årene der kommer. Vi skal blive klimaneutrale, og vi skal blive bedre til at fiske med større selektion.
Vi er i gang, og vi arbejder videre. Vi fiskere er også med på, at vi ikke kan være overalt længere. Så vi er i dialog om at finde den rigtige balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen. Vi skal frede et sammenhængende netværk af havområder i Danmark, så naturen og havmiljøet får det bedre. Det er i alles interesse – ikke mindst fiskernes.
Men samtidig ønsker vi, at de bedste fiskepladser bliver udpeget til fiskeriinteresseområder. Det er der, vi høster bedst. Det er der, vi får forsyningssikkerhed og i øvrigt nogle af de mest klimavenlige fødevarer, der findes. Så et sundt havmiljø, bundtrawl og danske fiskere er ikke hinandens modsætninger.
Vi bør bruge al vores viden og vores energi på at finde de løsninger, hvor natur og mennesker lever i balance. Der er problemer nok at tage fat på. Lad os da ikke skabe flere, end vi behøver.
Lad os for eksempel ikke ødelægge forsyningssikkerheden og produktionen af sunde fødevarer på et falskt grundlag. Vi bør være klogere.
