Endnu et år lakker mod enden, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle Fiskeri Tidendes læsere en god jul og et godt nytår. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at gøre status på endnu et begivenhedsrigt år i dansk fiskeri.
Når kalenderen om lidt siger 2026, skal de danske fiskere ikke betale CO2-afgift længere. Det er et af resultaterne af den fiskeriaftale, et bredt flertal i Folketinget vedtog inden sommerferien. I Danmarks Fiskeriforening har vi arbejdet hårdt for at få udskudt CO2-afgiften, indtil der findes reelle og omkostningseffektive omstillingsmuligheder. Derfor er det en stor sejr, at vi først skal betale CO2-afgift i 2029.
Når det er sagt, var fiskeriaftalen ikke kun gode nyheder. Det kystnære fiskeri vil blive ramt hårdt af den politiske aftale om at indføre forbud mod budslæbende redskaber i Bælthavet og Kattegat, endnu strammere regulering af ålefiskeriet, en ny lukket kystfiskerordning, og fiskeriet efter muslinger hænger fortsat i en tynd tråd.
Jeg vil gerne sige det klart, at det er den helt forkerte vej at gå. Og vi kommer til at kæmpe for at få rettet op på de beslutninger i de kommende år, så det kystnære fiskeri får acceptable vilkår. Det bliver en svær kamp. Men vi kommer til at gøre forsøget, ligesom vi i det hele taget kommer til at arbejde for, at implementeringen af fiskeriaftalen tager mest muligt hensyn til dansk fiskeri. Det kommer vi ikke mindst til i regi af det såkaldte Fiskeripartnerskab, som Danmarks Fiskeriforening sammen med Nordsøen Forskerpark og Tænketanken Hav står i spidsen for. Det arbejde har jeg store forventninger til.
Fiskerimulighederne 2026
Hvis man ser ud over fiskeriaftalen, tror jeg, de fleste er enige om, at både fiskeriet og priserne har været fornuftige i 2025. Desværre kigger vi ind i et mængdemæssigt mere magert år til næste år. Der er betydelige reduktioner for vigtige pelagiske arter og også for de nogle af de demersale arter. (Se kvoteoversigten)
Dramaet omkring torsken i Nordsøen og Skagerrak, hvor kvoten næsten halveres, er et vidnesbyrd om, at næste år bliver mere udfordrende. Forhandlingerne mellem EU, UK og Norge på baggrund af en kritisabel rådgivning fra ICES førte til en reduktion af kvoterne for torsk. Vi må krydse fingre for, at det ser bedre ud til næste år. I hvert fald burde den reducerede torskekvote – ifølge ICES’ rådgivning – sikre, at bestanden vokser markant, hvilket forhåbentligt betyder, at kvoten snart kan hæves igen.
Der har ikke været så meget drama i Østersøen. Her er det lykkes at sikre samme bifangstkvoter for torsk som sidste år. Selvom EU-Kommissionen ønskede en meget stor reduktion. Vi kommer ikke til at fange kvoten på torsk, men den er forhåbentlig stor nok til, at man som fisker er dækket ind, hvis man skulle være uheldig at fange torsk som bifangst i Østersøen. Men når det er sagt, så skal der ikke være tvivl om, at fiskeriet i Østersøen fortsat er under et enormt pres – og det hjælper Fiskeriaftalen ikke på.
Valgår i sigte
I det kommende år kommer vi i Danmarks Fiskeriforening til at følge implementeringen af fiskeriaftalen tæt. Det haster med at få ophugningsordningerne på plads. Det kommer vi til at arbejde hårdt for at få på plads hurtigst muligt.
Derudover er der mange punkter, hvor vi skal sikre, at indsatsen faktisk kommer dansk fiskeri til gode, fx ved udmøntningen af de 90 millioner kroner, som der i starten af 2026 afsættes til omstilling og energieffektivisering af fiskeriet.
Endelig er der nok næppe tvivl om, at det bliver det forestående Folketingsvalg, der kommer til at løbe med overskrifterne næste år. Og det bliver meget spændende at se, hvem der har ansvaret for fiskeriområdet, når kalenderen siger 2027. For første gang i mange år har vi haft den samme fiskeriminister i en hel valgperiode. Det kan vi godt være tilfredse med, og det bliver spændende at se hvilke partier, der sidder i ministerkontorene efter valget.
Med de ord vil jeg igen ønske jer alle en rigtig god jul og et godt nytår.
