”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”.
Sådan lyder et af de mest berømte citater fra dansk politik nogensinde. De seneste uger har DR – og Tænketanken Hav for den sags skyld – afdækket, hvordan Miljøministeriet systematisk har fejet en gigantisk miljøskandale ind under gulvtæppet.
For alt imens fiskeriet har måtte lægge øre til meget kritik og er blevet beskyldt for at hærge de indre farvande, så har Miljøministeriet holdt på en gigantisk hemmelighed. Havene omkring Danmark er forurenet med langt flere giftige stoffer, end man hidtil har fortalt offentligheden.
Tænketanken Hav har afdækket, hvordan forureningen af en række kendte stoffer langt overstiger grænseværdierne, og når tænketanken udmåler den skade, lyder det:
– Den her analyse understreger, at kemisk forurening er en af de største og mest oversete trusler mod det danske havmiljø. Det er rød alarm og dybt bekymrende, at der udledes så store mængder af miljøfarlige stoffer over grænseværdierne.
Ordene kommer fra Henriette Selck, der er professor og seniorkonsulent i Tænketanken Hav.
Det er sådan set slemt nok i sig selv. Men de færreste havde fantasi til at forestille sig, at skandalen stikker langt dybere. For DR har afdækket, hvordan man i årtier har forsømt at fastsætte grænseværdier for en lang række farlige stoffer. Det har man gjort velvidende, at de danske farvande er forurenede med stofferne. Og velvidende, at EU-retten kræver, at der fastsættes grænseværdier.
I DR’s artikler kan man direkte læse, at forureningen er så omfattende, at den påvirker dyre- og plantelivet i de indre danske farvande. Det er altså meget alvorligt. Heldigvis fremgår det også, at man endnu kan spise dansk fisk og bade i vandet med ro i maven.
Kystfiskeriet ofres
I årevis har vi råbt op om, at de kystnære farvande er under pres, og at det kystnære fiskeri derfor har meget trange kår. Her kan vi stå med en væsentlig del af forklaringen.
Alligevel har skiftende miljøministre ikke været for fine til at give fiskeriet en betydelig del af skylden.
Vi tager gerne vores del af ansvaret for at forbedre havmiljøet og styrke fiskebestandene. Vi er klar til at udpege beskyttede områder. Vi følger EU’s fiskekvoter, der fastsættes på baggrund af den biologiske rådgivning, der gerne skulle sikre sunde fiskebestande. Sådan tager man ansvar.
Vi har derudover også råbt op om og været med til at kaste lys over omfanget af forureningen fra RGS Nordic ved Stigsnæs. Blandt andet gennem videnskabelige rapporter i samarbejde med Aarhus Universitet. Det gjorde vi, længe før sagen for alvor fandt vej til medierne, og den tidligere fiskeriformand Jan Rasmussen, der nu er en af de bærende kræfter i Rent Havmiljø Nu, har ydet en enorm indsats for havmiljøet.
Jeg forlanger, at man i Miljøministeriet også er sit eget ansvar bevidst. Det er simpelthen ikke i orden at skyde på andre aktører, uanset om man taler om landbruget, fiskeriet eller noget helt tredje, når den er bimlende gal inde i det ministerium, hvis fornemmeste opgave er at beskytte havet.
Det er simpelthen rystende.
Min opfordring er derfor klar. Den her sag skal undersøges til bunds, så vi kan få placeret et ansvar for en af de største miljøskandaler i nyere tid. Og så skal der styr på det her, så den kemiske forurening af vores havmiljø bliver bragt til ophør. Hellere i dag end i morgen. Det nytter simpelthen ikke noget, at man laver kæmpestore trawlfri områder i Danmark, hvis man samtidig ser igennem fingre med en massiv kemisk forurening. Det er ikke ordentligt, og det bør ikke kunne finde sted i Danmark.
