’Torsk på p-piller og orme på antidepressiver? Tonsvis af medicin ender i havet hvert år, advarer tænketank’.
Sådan lød en opsigtsvækkende overskrift for nylig på samtlige af DRs platforme. Umiddelbart lyder det også som en gang forkølet sludder, at torsk skulle være på p-piller og orme på lykkepiller.
Desværre er der noget om snakken. Noget ganske alvorligt endda.
Når et menneske tager to panodiler for at klare hovedpinen, optager kroppen det, den kan. Resten af det aktive stof i lægemidlerne ender i urinen og afføringen og løber videre til rensningsanlæggene.
Og hvis anlæggene ellers kunne klare den opgave, de er sat i verden for – nemlig at rense vandet – kunne vi jo sætte et punktum her.
Men i sidste uge offentliggjorde Tænketanken Hav en stor rapport om medicinrester i havet. Den viser, at næsten 5 tons rester af smertestillende og anden medicin suser lige ud i havet, fordi spildevandsanlæggene er for dårlige.
Tænketanken har undersøgt 13 lægemiddelstoffer, som tæller smertestillende medicin, antibiotika, antidepressiver og p-piller. En kradsbørstig cocktail, når resterne smutter lige ud i havet til fisk og planter.
Som om havmiljøet ikke er presset nok i forvejen: Af klimaforandringer, kvælstofudledninger, kemikalier, råstofudvinding på havbunden og affald, der bliver dumpet i havet.
Og hvad med fiskeriet? Vores erhverv bliver ofte nævnt i rækken af faktorer, der ødelægger havet. En i mine øjne urimelig beskyldning. Vi ved, at fiskeriet påvirker havet. Et faktum, vi ikke prøver at løbe fra. Men vi forurener ikke havet. Havet er vores arbejdsplads, og havet er fiskenes yngle- og voksested. Det passer vi selvfølgelig på, så vi fortsat kan producere klimavenlige og sunde fødevarer om både 10 og 20 år.
På Roskilde Universitet har de undersøgt, hvordan dyr i vandet bliver påvirket, hvis de optager antidepressiv medicin. En orm, der normalt ville stritte op fra havbunden, flimrer i stedet hurtigt frem og tilbage og ender med at kollapse, hvis den er blevet udsat for antidepressiver.
Hvis der bliver færre orme, bliver der mindre mad til fiskene. Og på sigt kan det påvirke fiskebestanden. Rapporten fortæller også, at der kommer ændringer i kønskirtler hos muslinger, og at hjertemedicin påvirker hjerterytmen hos fiskelarver.
Det er intet mindre end uhyggeligt. Havet skal naturligvis ikke bruges som skraldespand for panodiler, iprener og anden medicin.
Det kalder på handling. Ikke om 20 år, men nu.
Tænketanken Hav er da også på banen med anbefalinger om at indføre mere avanceret spildevandsrensning – en indsats, der kan spare havet for store mængder medicin.
Tænketanken opfordrer samtidig til at sætte fart på teknologien på renseanlæggene. Og endelig skal anbefalingerne indgå i regeringens handleplaner for miljøfarlige stoffer.
De skræmmende tal siger det hele. Der skal ske noget.
Derfor bakker jeg op om Tænketanken Havs anbefalinger.
