De franske fiskere og bilister kan se frem til statsstøtte i forbindelse med køb af brændstof.
Den franske statsminister, Jean Castex, har nemlig meddelt, at staten vil yde støtte til franske statsborgere på grund af de høje brændstofpriser i øjeblikket. Støtten vil løbe til udgangen af juli måned i år.
Støtten fra den franske stat vil udmønte sig via skattebilletten, så alle franske statsborgere skal betale 0,15 EUR mindre for benzin og diesel. Derudover kan fiskeskippere se frem til yderligere 0,20 EUR reduktion for brændstof til fiskefartøjet.
Det vil ikke fremgå direkte af benzinstanderen eller den brændstofpris, som skipper skal betale. Det vil derimod blive givet som skattefradrag.
Da der er tale om statsstøtte, har den franske regering sendt en forespørgsel til EU-Kommissionen, og de forventer et svar i løbet af næste uge.
I tillæg er der yderligere hjælp at hente fra værdikæden – hovedsageligt de franske supermarkedskæder – som beløber sig til 6 mio. EUR.