Norsk seafood-gigant med resultatmæssig tilbagegang

Stor nedgang i resultatet for Lerøy Seafood Group i 2020. Dog blev det mindre end frygtet

For den norske seafood-gigant Lerøy Seafood Group endte 2020 med en markant tilbagegang, hvilket var ventet hos de norske analytikere – omend tilbagegangen blev mindre end forventet.

Fjerde kvartal bød på et driftsresultat for koncernen på 441 mio. NOK. Det er en tilbagegang i forhold til samme periode i 2019 på 328 mio. NOK.

For hele 2020 endte driftsresultatet på 2.718 mio. NOK, hvilket er en tilbagegang på 849 mio. NOK i forhold til 2019, skriver netmediet Fødevarewatch.

I fjerde kvartal faldt omsætningen med 69 mio. NOK til 5.170 mio. NOK. 

Omsætningen for 2020 endte på 19.960 mio. NOK, hvilket betyder en omsætningsnedgang på 467 mio. NOK i forhold til 2019.

Coronapandemien har naturligvis en stor del af skylden for det lavere driftsresultat i 2020.

– Svagere prisopnåelse er den vigtigste årsag til lavere indtjening i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med samme kvartal i fjor, hedder det i regnskabsmeddelelsen.

Koncernen producerede i 2020 171.000 ton fisk mod 158.000 ton året før. 

Herhjemme har Lerøys Seafood Group en del af ejerskabet i Seafood Danmark, som i de senere år har købt flere fiskevirksomheder op, og som vil forsøge at blive endnu større i fremtiden.

Mads Emil fører sin families fiskebutik videre

22-årige Mads Emil Møller Hansen droppede ud af handelsskolen, fordi det var for kedeligt. Nu er han nyuddannet fiskehandler og sprængfyldt med idéer, der...

Mads Emil fører sin families fiskebutik videre

22-årige Mads Emil Møller Hansen droppede ud af handelsskolen, fordi det var for kedeligt. Nu...