Forskeren Rivas-Iglesias har i år udgivet en artikel, der går i dybden med, at forurening er en kritisk faktor i faldet i bestanden af europæisk ål, da ålene er meget følsomme over for kemisk forurening. I EU-forordning 1100/2007, også kendt som ålebekendtgørelsen, er det anført, hvad den danske forvaltningsplan kan indeholde, herunder miljøforanstaltninger. Men læser man den danske forvaltningsplan, er der ingen omtale af, at forurening kan være et problem. Forurening er en kritisk faktor for ålens nyrefunktion, åndedræt og reproduktion. Siden 1980 er indvandringen faldet til mindre end 10 procent af tidligere mængder.
Starter tidligt
Allerede efter klækning er der fundet mikroplast i maven på disse ålelarver. Wikipedia oplyser, at Sargassohavet indeholder store mængder plastikaffald, affald fra olieboring med mere, og det kaldes derfor Nordatlantens losseplads.
I år er der, i skrivende stund, en voldsom opvækst af Sargassumalgen, som nu går i forrådnelse.
Glasål, der kommer ind i Biscayen, er blevet undersøgt for giftstoffer. Helt nye undersøgelser, foretaget i marts i år, har vist, at disse glasål er stærkt belastede med cadmium, bly og mikroplast i koncentrationer langt over grænseværdierne for konsum.
I Holland ligger en stor industri, Chemours Company (tidligere DuPont), der fremstillede teflon. Spildevand fra denne produktion indeholder PFOS, som gennem mange år er blevet udledt til Rhinen. Det bliver ført med Jyske Kyststrøm op i Nordsøen, forbi Skagen og ned i Kattegat. Ved Thyborøn møder glasålene udslip fra Cheminova, som producerer plantegifte. Miljøstyrelsen har målt PFOS i havet langs Jyllands Kyststrøm. Ud for Hvide Sande er der målt en koncentration, der er tre gange højere end det tilladte.
Spildevand fra Themsen føres med strømmen ind i Nordsøen og videre nordpå sammen med Jyllands Kyststrøm. I spildevandet er der fundet store mængder mikroplast.
Farefuldt Bælthav
Nu er larverne, der har overlevet forureningen på vestkysten, kommet ned i Bælthavet, hvor de søger op i åer og søer. Her møder de hindringer i form af dæmninger med turbiner og dambrug.
Men i den sydlige del af Storebælt, ved Agersø Sund, ligger virksomheden IWS, der tidligere hed RGS Stigsnæs. Siden 1988 har virksomheden udledt PFOS til Agersø Sund.
Det er kendt, at industrispildevand fra olie- og gasindvinding indeholder store mængder af blandt andet PFAS og tungmetaller. Det er nogle af de giftigste stoffer, der findes, og samtidig er de næsten umulige at nedbryde. Spildevandet fra IWS udledes til Agersø Sund, hvor glasålene passerer på deres vandring mod åer og fjorde i Smålandshavet.
Miljøstyrelsen omtaler Østersøen som et af de mest forurenede farvande i verden. En af de største forurenere er papirfabrikkerne omkring Østersøen. Glasålene vandrer langt op i Østersøen, hvor de søger mod floder og søer. Men her møder de en mur af forurening, der flyder ud fra industrierne. Det er ofte set, at havbunden er dækket af tykke slamlag, der indeholder nogle af verdens mest giftige stoffer, herunder dioxin, kviksølv og svovlbrinte. Havbunden er død, og der er ikke nogen føde til glasålene.
Forurening har en betydning
Ud fra de oplysninger, der er indsamlet til denne artikel, må det konkluderes, at forurening har stor negativ betydning for både gydeområder og opvækstområder. Fund af mikroplast i maven på ålelarverne må betragtes som bevis for det store omfang af forurening, som verdens have er udsat for.
Men der er også lyspunkter. På trods af alle de vanskeligheder, som ålelarverne må overvinde for at nå op i opvækstområderne, ser det ud til, at der fra år 2000 og frem er kommet mange glasål ind i fjorde og åer. Dette er dokumenteret af ålefiskere i Smålandsfarvandet og tilhørende fjorde, blandt andet Thomas Ditlevsen i Karrebæksminde, der fisker i Karrebæk Fjord. Fjorden er nu ved at blive ren efter mange år med voldsom forurening fra en papirfabrik.
Det konkluderes også i denne artikel, at det danske fiskeri efter blankål ikke har nogen betydning for mængden af blankål, der vandrer til Sargassohavet for at gyde. Det er forurening, der ødelægger opvækstområderne, og dermed muligheden for at genopbygge ålebestanden i danske farvande.
