Kære Maria Reumert Gjerding
Vi tillader os hermed at rette henvendelse til dig om situationen i den landbaserede muslingeindustri ved Limfjorden. Erhvervet er hårdt ramt på forsyningerne som følge af de udpegede Natura 2000-områder og rammes yderligere, når forbudszonerne mod bundslæbende redskaber bliver en realitet. Vi anerkender naturligvis målene om at sikre et sundt havmiljø og sunde bestande af fisk og skaldyr, og herunder vigtigheden af at sikre viden om alle fangster, der bringes i land.
Men ethvert tiltag må stå i et rimeligt forhold til formålet, og for kravet om fuld fysisk sortering og vejning af hele lasten af muslinger vil udfordringerne og ekstraomkostningerne være uoverkommelige. Vi kan af sagen se, at Europa-Kommissionen først vil gennemgå forslaget fra Danmark til en ny prøvetagningsplan i begyndelsen af 2027, når nye EU-regler er vedtaget, og indtil da vil Fiskeristyrelsen sanktionere, hvis ikke alle landinger efterlever kravet, der efter ophør af en såkaldt vejledningsperiode har været gældende inklusive mulige strafferetlige følger fra 19. april 2026.
Vi kan se af beslutningsforløbet, at den danske forvaltning ikke har levet op til, hvad vi med rimelighed vil kunne forvente af en sikker håndtering af regelsættet, og der har i tillæg hertil manglet en klar løbende orientering, dialog og vejledning af erhvervet. EU-reglerne har fra 2013 stillet krav om en godkendt prøvetagningsplan, der skal muliggøre prøver, der er repræsentative for hele lasten. Den årrække har ikke været udnyttet effektivt til at lande en prøveplan, og EU-Kommissionen har ikke villet godkende den senere danske plan, men i stedet opfordret til at få tilsendt en ny plan, som så kan vurderes efter de nye EU-regler.
Vi opfordrer til, at vi afventer prøvetagningsplanen fra EU-Kommissionen, når denne er godkendt efter det nye regelsæt, og i den mellemliggende periode indsamler erfaring med afsæt i de vejnings- og indberetningsmodeller, som erhvervet selv har foreslået og fremsendt: Landingerne indvejes som bruttomængde og hovedarterne vejes og indberettes som nettoudbytte, og der udtages en repræsentativ sorteringsprøve til indberetning af enkeltelementerne i restfraktionen. Erfaringerne herfra kan så indgå i dialogen med EU om de nye regler.
Vi skal kraftigt opfordre til, at muslingeerhvervet og dets repræsentanter på den ene side – og Fiskeristyrelsen og Miljøministeriet på den anden side – sætter sig sammen for at opnå enighed om en køreplan, alle kan (over)leve med. Det kan aldrig være hensigten med nye tiltag at lukke et helt erhverv, når der samtidig – som i herværende sag – findes andre mindre indgribende måder at registrere fangsterne på.
