Fiskerne må ikke glemmes, når der udpeges strengt beskyttede områder

Det er vigtigt, at alle parter skal kunne se sig selv i en aftale om placeringen af strengt beskyttede havområder, skriver politikerne fra Danmarksdemokraterne

Her ses Kim Edberg Andersen og Kristian Bøgsted sammen med partiformand Inger Støjberg, da de tre sidste år var på Læsø for at tale om lukkeområder i Kattegat. Foto: Louise Svane Pedersen

Tilbage i 2023 indgik vi i Danmarksdemokraterne, og alle andre partier i Folketinget, en aftale med regeringen om Danmarks Havplan. Med denne aftale fulgte et klart løfte om, at fiskerierhvervet skulle inddrages i udpegningen af strengt beskyttede områder.

Det er vigtigt, at der bliver levet op til denne aftale. I bund og grund drejer det sig om at udvise gensidig respekt.

Regeringen lagde ud med at fremlægge et forslag til, hvor de strengt beskyttede områder skulle placeres, men forhandlingerne er stadig i gang, og intet er fastlagt endnu.

Vi deler regeringens ambitioner om at beskytte havmiljøet, ligesom Fiskeriforeningen også gør. Netop derfor er det også vigtigt for os i Danmarksdemokraterne, at placeringen af områderne ender et sted, hvor alle parter kan se sig selv i aftalen, og hvor de udpegede områder ikke risikerer at få store konsekvenser, både for det skånsomme kystfiskeri, men også følgeerhverv og lokalsamfundene.

Det er helt simpelt. Det er sund fornuft, der skal drive forhandlingerne om, hvor de strengt beskyttede områder skal placeres.

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med en fisker fyldt med fællesskab, frihed og fisk på...

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med...