Denne kronik er bragt i Altinget 3. juni.
Grønne organisationer og Sportsfiskerne kaster sig ud i et krasbørstigt angreb på fiskeriet her på Altingets debatsider. Igen handler det om forslaget om at udskyde CO2-afgiften.
Jeg gentager det gerne. CO2-afgiften i dansk fiskeri omstiller ikke fiskeriet. Den sender fartøjerne til udlandet for at tanke med det resultat, at klimabelastningen fra fiskeriet stiger. Det er for dumt. Længere er den i bund og grund ikke.
Jeg minder om, at fiskeriet ifølge Danmarks Statistik tegner sig for 0,4 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.
Fiskeriets klimabelastning er mere end halveret siden 1990, fordi vi er blevet mere effektive, og fordi vi – præcis som de grønne organisationer har ønsket – har tilpasset vores fiskeri til de fiskerimuligheder, der er.
Tænk, hvis landbruget løbende havde tilpasset deres produktion ligesom fiskeriet. Og tænk, hvis deres udledninger var halveret.
Miljødebatten ville have været et helt andet sted. Alligevel har de grønne organisationer ikke andet end hån tilovers for fiskeriet.
Et lavt klimaaftryk
Jeg vil også gerne slå fast, at forskere fra ind- og udland og Fiskerikommissionen siger, at klimaet er bedre tjent med, at befolkningen spiser fisk end koteletter og kødsovs. Det vil ovenikøbet også være til gavn for folkesundheden.
Netop fordi klimaaftrykket fra fiskeriet er lavt, anbefaler DTU Aqua og Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi, at man omstiller fiskerierhvervet i kølvandet på den internationale skibsfart, da man kan anvende de samme løsninger.
Det er en klog og forstandig tilgang, der sikrer, at man ikke lukker fiskeriet i forsøget på at omstille det.
Og det er en omstilling, der afhænger af, hvornår fiskeriet får adgang til alternative brændstoffer. For det er først til den tid, man får en omstilling af fiskeriet, der batter.
Det er stadig noget vrøvl, at fiskeriet er det eneste erhverv, der ikke betaler energiafgift i Danmark. Den internationale skibsfart – som fiskeriet af gode grunde er ligestillet med – er ifølge EU’s energibeskatningsdirektiv også undtaget fra at betale energiafgift, da de som fiskeriet har gode muligheder for at fylde tanken i andre lande.
Og man kan heller ikke komme udenom, at der er givet store rabatter til andre virksomheder som Aalborg Portland. Ligesom man heller kan ikke komme udenom, at den væsentligste CO2-beskatning af landbruget først indføres fra 2030.
Og den sene indfasning er en konkurrencefordel for landbruget. Det er nonsens at påstå andet.
Bundslæbende fiskeri skal bevares
Skribenterne rammer dog hovedet på sømmet, når de skriver, vi arbejder for at bevare det bundslæbende fiskeri i Danmark. Det er fuldstændig rigtigt.
Som eksperter har skrevet her på Altinget, så er trawlfiskeriet nu engang forudsætningen for, at fiskeriet kan levere den mængde sunde fødevarer, som vi gør i dag.
Det bidrag er vi stolte af, og vi bidrager også til statskassen med et milliardbeløb hvert eneste år. Og vigtigst bidrager vi til at sikre beskæftigelsen langs de danske kyster og i Nord- og Vestjylland i særdeleshed.
Det vil vi gerne holde fast i, og det kræver, at der er plads til et fiskeri med bundslæbende redskaber. Det betyder ikke, at vi ikke ønsker at udvikle vores fiskeri, det vil vi rigtig gerne, og det arbejdes der også på – og det ved skribenterne godt.
Vi får også skudt i skoen, at vi modarbejder lukkeområder. Det er rigtigt, at vi – præcis som Fiskerikommissionen – ikke mener, man skal lukke de bedste fiskepladser. Det står vi 100 procent ved.
Lad os samarbejde
Vi har dog også klart tilkendegivet, at vi også er indstillet på flere lukkeområder. Vi er klar til en dialog om, hvordan vi kan beskytte havet bedre og placering af lukkeområder.
Og tidligere har vi samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening om at udpege strengt beskyttede områder. Vi vil gerne videre.
Og vi vil gerne ind i et rum, hvor vi kan tale om, hvordan vi kan udvikle trawlfiskeriet og sikre, at der stadig er plads til trawlfiskeriet på havet.
For det er vigtigt for fødevareproduktionen, og forskning konkluderer også, at miljøet taber samlet set, når alternativet til trawlfiskeri er mere akvakultur og mere landbrug.
Det er på tide, at de grønne organisationer og Sportsfiskerne toner rent flag. Deres kamp imod trawlfiskeriet betyder, at vi skal have mindre fødevareproduktion i Danmark og i EU.
Og det vil øge afhængigheden af fødevarer fra andre lande uden for EU. For alt deres snak, om at man bare kan omlægge trawlfiskeriet til fiskeri med passive redskaber som garn, har ikke hold i virkeligheden. Det slog Peder Andersen for nyligt fast her på Altinget.
Man kan ikke levere fisk i de mængder ved at omlægge til garn. Og det er et tab, når de fødevarer er efterspurgt, og når gevinsterne ved at spise fisk og skaldyr er store.
Jeg vil derfor gerne slutte af med en opfordring til skribenterne: Lad os nu samarbejde om at finde nogle gode løsninger for havmiljøet og for fiskeriet.
Vi har alle hver vores dagsorden, men jeg tror slet ikke, vi er så uenige, som det kommer til at fremstå her på debatsiderne. Vi har foreslået en blå trepart. Det ønske står vi stadig ved.
For vi tror på, det er vejen frem. Både for havnaturen og for fiskeriet. Jeg tror, vi er enige om, at der er nogle områder, hvor man ikke skal fiske med trawl.
Og jeg håber, vi er enige om, at trawlfiskeriet har berettigelse i de områder, hvor vi kan fange flest fisk med mindst muligt aftryk på miljø og klima.
