Fint fiskeri og gode priser på jomfruhummere

På deres seneste tur, som de afsluttede tirsdag 25. juni, lød slutsedlen på syv tons fisk og 2700 kilo jomfruhummere

Arkivfoto

Den seneste periode har været ganske fin for folkene ombord på FN 104 Carpe-Diem, som fisker efter jomfruhummere, hvor fiskeriet den største del af tiden foregår i Kattegat. Skipper Carsten Fjeldal Jensen lyder i hvert fald ikke utilfreds, da Fiskeri Tidende ringer til ham.

– Jeg vil betegne fiskeriet som brugbart. Mængderne har været stigende den seneste måned, men forinden var det lidt sløjt, lyder det fra Carsten Fjeldal Jensen. Han afsluttede en syv dages tur tirsdag, og er ganske tilfreds med den pris, de har fået for deres fangst.

På deres seneste tur, som de afsluttede tirsdag 25. juni, lød slutsedlen på syv tons fisk og 2700 kilo jomfruhummere.

– Priserne på jomfruhummere vil jeg beskrive som ganske gode. På vores seneste tur, hvor jeg var skipper, lå priserne på mellem 80 og 100 kroner pr. kilo, og det er på ingen måde noget, vi klager over, siger skipper Carsten Fjeldal Jensen.

– Til gengæld svinger priserne på den fisk, vi fanger ganske meget. Men vi er vant til, at prisen på fisk går op og ned. Der var især meget gode priser på torsk i sidste uge, men prisen er faldet lidt i denne uge, siger Carsten Fjeldal Jensen videre.

FN 104 Carpe-Diem ejes af Erik Vinter Poulsen, som også er skipper på et af de to faste skiftehold, som hvert består af tre mand.

Nordjyske borgmestre bakker op om fiskeriet

De nordjyske borgmestre glæder sig over, at miljøminister har kasseret udskældt rapport om trawlfiskeriet

Nordjyske borgmestre bakker op om fiskeriet

De nordjyske borgmestre glæder sig over, at miljøminister har kasseret udskældt rapport om trawlfiskeriet