Sildefiskeriet i Ringkøbing Fjord blev en sløj omgang

I alt er der landet 64 ton sild i år fra Ringkøbing Fjord mod 137 ton sidste år

Arkivfoto

Forårsfiskeriet efter sild i Ringkøbing Fjord blev ikke noget at råbe hurra for år.

– Det vil være synd at sige, konstaterer Jørn Lodberg, der har RI 28 Lærken i Hvide Sande.

Sildefiskeriet med bundgarn i Ringkøbing Fjord står på fra midten af marts og slutter typisk i enten juni eller juli.

– Vi begyndte at fiske den 20. marts, og vi tog garnene op omkring 1. juli. Vi havde faktisk troet, at der ville være mange sild i år, for der blev fanget mange på havsiden ud for Hvide Sande tilbage i januar, men jeg ved ikke lige, hvad der er sket, for det har ikke været godt, siger Jørn Lodberg.

I alt er der landet 64 ton sild i år fra Ringkøbing Fjord mod 137 ton sidste år.

Jørn Lodberg fortæller, at der til gengæld bliver fanget pænt med både skrubber, hornfisk og helt i fjorden for tiden.

– Det er trods alt positivt, for det tyder da på, at der er liv i fjorden. Så må vi se, om der måske også kan ved at komme lidt ål, siger Jørn Lodberg.