SG 92 Gi-Bri: – Gode mængder jomfruhummer, men priserne halter lidt

Frank Theodorsen, der har fartøjet SG 92 Gi-Bri, melder om godt sommerfiskeri efter jomfruhummer, men priserne kunne godt være højere

Foto: Arkiv

Brødrene Frank og Thomas Theodorsen kan fra deres trawler SG 92 Gi-Bri fortælle, at det har været en sommer med et ganske fint fiskeri.

– Der har været gode mængder jomfruhummer, men det har haltet lidt med priserne.

– De kunne snildt have kostet 20 kroner mere kiloet, men der er kommet gode mængder ind både fra syd og nord, så prisfaldet er nok meget naturligt, når man tager det hele i betragtning, fortæller Frank Theodorsen og fortsætter:

– Jeg har ikke helt styr på priserne lige nu, da jeg lige har været hjemme og slappe af i fem dage. Men på vores første tur var priserne på 45-55 kroner kiloet cirka, så det er lidt op og ned. Vi afsætter både til O.V. Jørgensen og Læsø Fiskeindustri.

Fartøjet med hjemhavn i Bagenkop på Langeland har brugt sommeren på at fiske fra Gilleleje i Nordsjælland. Det betyder, at de har fisket efter jomfruhummer i Kattegat.

– Vi ser ikke så meget fisk som bifangst, når vi fisker nær Anholt. Der er nemlig mange sæler og skarv, som holder til ved øen. Ude på Østrevlen sad der mellem 400-600 skarver bare i sidste uge. Der var helt sort af fugle.

Millionlager samler støv: Vestjysk producent af åleruser frygter fyringer

De manglende ålelicenser rammer ikke kun ålefiskerne. Hos Frydendahl står et varelager til omkring tre millioner kroner stille

Millionlager samler støv: Vestjysk producent af åleruser frygter fyringer

De manglende ålelicenser rammer ikke kun ålefiskerne. Hos Frydendahl står et varelager til omkring tre...