RI 428 Nordkysten: Fiskeriet er rimeligt, og priserne er gode

Det har været lidt svingende i år, men vi skal nok få dem fanget, siger Hvide Sande-fisker om tobisfiskeriet

Ri 428 Nordkysten. Foto: Fiskeri Tidende

Den står på fiskeri efter tobis for Hvide Sande-fartøjet RI 428 Nordkysten.

– Det har været lidt svingende i år, men vi skal nok få dem fanget, og der er gode priser på dem, siger fartøjsejer Jens Frich.

– Fiskeriet er spredt udover et større område i år, end det var sidste år. Vi har både landet i Hvide Sande og i Hanstholm. Fiskeriet for de mindre industritrawlere er dog presset af, at de store fartøjer ikke kan komme til at fiske i engelsk farvand, for nu ligger de også og fisker i område 2 i stedet for at være ovre i område 1, hvor de hører hjemme – på den måde er der ingen, der går fri, når man laver den slags restriktioner, siger han.

Jens Frich har også fartøjet RI 236 Lisbeth Frich, der er på konsumfiskeri i Skagerrak.

– Den fisker blandet fisk, og det er et rimeligt fiskeri for tiden. Hvis vi ser bort fra fire-rødspætter, så er der generelt gode priser på fisk. Der har været en del rødtunger på det sidste, og vi kan også godt mærke, at når mange af de andre fartøjer deltager i tobisfiskeriet, så er det ikke ligefrem noget, der gør det ringere at være konsumfisker, siger Jens Frich.

Polske brislingefiskere sejler udenom Nexø Havn

De polske fiskere er stoppet med at lande brislinger på havnen i Nexø, fordi prisen er for lav

Polske brislingefiskere sejler udenom Nexø Havn

De polske fiskere er stoppet med at lande brislinger på havnen i Nexø, fordi prisen...