Fiskerne skruer helt op for Food Festival

Fiskerne går all-in på Food Festivals bevidste forbrugere med smagsprøver, Tørfisk, fiskeauktion – og et indblik i dansk fiskeri

Jomfruhummere, rejer, mørksej og rødspætter – det bliver en sand fiskefest, når de danske fiskere drager til Food Festival i Aarhus den første weekend i september.

Her vil fiskerne fra Skagen, Strandby, Hirtshals og Hvide Sande byde på festivallens mest populære smagsprøver og udbrede kendskabet til dansk fisk og fiskeri.

– Smagsprøver lokker altid masser af madglade danskere til, som gerne vil vide, hvor fisken kommer fra, og hvad dansk fiskeri er for en størrelse. Fiskerne er klar til at give dem indblik i deres verden, siger Ivan Krarup Jensen fra Danmarks Fiskeriforening, der står som arrangør af erhvervsfiskeriets del af Food Festival.

Program

Den bevidste forbruger

Især børnefamilierne er talstærkt tilstede på Food Festival, og måske vil de blive inspireret til mere fisk i hverdagen og på madpakken?

I det hele taget er Food Festival et mekka for madinteresserede, og derfor er det også et vigtigt sted at være.

– Vi prioriterer Food Festival højt, fordi der her er et vigtigt publikum. De er virkelig interesseret i mad og i fisk. Gæsterne har aktivt betalt for at komme ind på festivallen og har altså aktivt valgt, at de gerne vil lære mere om mad. Det er bevidste forbrugere, som er nysgerrige på fiskens mange muligheder, siger Ivan Krarup.

En stærk tradition

Danmarks Fiskeriforening har været en aktiv del af Food Festival siden 2012. Altid med smagsprøver, som tiltrækker rigtig mange af festivalens gæster til.

– Der kommer ca. 30.000 på Food Festival, og halvdelen kommer forbi vores telt og smager vores fisk, siger en tilfreds Ivan Krarup:

– Det er svært at måle, og sige, hvornår det er en succes, men de mange gæster, synes jeg, bestemt er et godt resultat. De går herfra med et godt indtryk af dansk fisk, bl.a. den høje kvalitet og spændende opskrifter til aftensmad. Samtidig får de viden om fiskeriet og forståelse for erhvervet.

Food Festival er den største begivenheder på året, hvor Danmarks Fiskeriforening møder danskerne. Derudover er danske fiskere også med til at markedsføre og promovere fisken overfor danskerne i løbet af sommeren i en række havne:

Skagen-fiskerne frister med søkogte og stegte delikatesser
Læsø: Åbent skib trak mange gæster på
Thyborøn: En dag i fiskens tegn
Jomfruhummerfestival for 16. gang
Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå i stykker efter opsendelsen. Dermed skulle der ikke være...

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå...