Hollandsk bomtrawler spottet med jernpigge

Danmarks Fiskeriforening er i kontakt med de hollandske fiskere

10-15 cm lange jernpigge. 

Sådan lyder beskrivelsen af det udstyr, som den hollandske bomtrawler ZK 80 Linquenda i sidste uge blev spottet med. Fartøjet var i Hvide Sande, og her har Sydvestjysk Fiskeriforening bemærket, at fartøjet har taget pigge i brug. Det er kædemåtterne, som bommene slæber, der, som noget nyt, er forsynet med lange jernpigge. 

Hos Sydvestjysk Fiskeriforening er man bekymret for, hvilken konsekvens fiskeri med sådanne pigge har for havbunden. Derfor har de taget kontakt til Danmarks Fiskeriforening, som straks, har sendt en forespørgsmål afsted til den hollandske fiskeriforening. 

– Vi har udbedt os en forklaring fra den hollandske fiskeriforening, om hvorvidt konstruktion er lovlig i forhold til bomtrawlfiskeri i almindelighed, siger Kenn Skau Fischer, der er underdirektør i Danmarks Fiskeriforening. 

Ifølge Sydvestjysk Fiskeriforening har de hollandske bomtrawlere i Hvide Sande havn nu rigget om så de tilsyneladende ikke bruger trawlmåtter med jernpigge. 

 

Fiskebutik i Hvide Sande får helt nyt look

Hvide Sande Røgeri investerer i en ny 25 meter lang køledisk til delikatesser samt røget og fersk fisk

Fiskebutik i Hvide Sande får helt nyt look

Hvide Sande Røgeri investerer i en ny 25 meter lang køledisk til delikatesser samt røget...