Ny L 120 Linette til Thyborøn

Med onsdagens kontraktunderskrivelse er der for nuværende 8 nybygninger på vej til Thyborøn

Midt i mødet onsdag med Venstres to EP-kandidater, Morten Løkkegaard og Erik Poulsen, forlod næstformanden i Thyborøn Fiskeriforening, Alfred Fisker Hansen lokalet.

Han var dog lovligt undskyldt, for han havde en vigtig aftale hos Thyborøn Skibs- og Motor. Han skulle nemlig over og underskrive kontrakt på en nybygning.

– Det var egentlig en pludselig opstået situation. For jeg har ikke haft mit gamle fartøj til salg. Men jeg blev ringet op af en, der ville købe det. Og så var muligheden for at få bestilt en nybygning der pludselig, fortæller Alfred Fisker Hansen i minutterne efter han har underskrevet kontrakten.

En nybygning var ellers ikke noget, han havde sat næsen op efter.

– Det er min første nybygning, og jeg havde aldrig troet, det skulle være en mulighed. Men det blev det så altså nu, lød det fra Alfred Fisker Hansen, som har solgt sit nuværende fartøj pr. april 2020. Det nye skal efter planen være leveret 1. juni 2021.

Det nye fartøj bliver 28,60 meter langt og 8,70 meter bredt, og det er meningen, at det skal fortsætte med samme fiskeri som den nuværende L 120 Linette.

Tobis-fiskerne håber på varmere vejr

Man siger, at ligusterhækken skal være sprunget ud, før det er værd at fiske tobis, konstaterer Thyborøn-fiskernes formand

Tobis-fiskerne håber på varmere vejr

Man siger, at ligusterhækken skal være sprunget ud, før det er værd at fiske tobis,...