Lange udsigter til støttemidler til fartøjer

Der er lange udsigter til at der kommer ny støtteordning til de større fiskefartøjer

I perioden 2018-2020 er der afsat i alt 72,1 mio. kr. til investeringer i fartøjer fra Den europæiske Hav og Fiskerifond, fortalte fiskerikonsulent i Hanstholm Fiskeriforening, Henrik Amdisen, på generalforsamlingen.

Men udsigten til at få del i dem er lange. For en del af pengene er på forhånd afsat til kystfartøjer under 17 meter, og primært i den lukkede del af Kystfiskerordningen, sekundært i den åbne ordning.

Derfor skal deres ansøgninger været kørt igennem før der evt. er overskud, der kan gå til de større fartøjer.

– Vi har indtil videre fået oplyst, at Styrelsen forventer at kunne komme i gang med den første ordning i efteråret 2019, men de større fartøjer skal nok ikke forvente at kunne komme i betragtning før ultimo 2020, når hele puljen frigives, sagde Henrik Amdisen.

Men selvom der måske er udsigt til en ny runde med støtte, så er der stadig 7 uafklarede sager, der hænger i systemet tilbage fra ansøgningsrunden i februar 2017. Det er dog to færre end ved sidste generalforsamling.

– Så forventningerne herfra til den nye runde er ikke de største, konstaterede Henrik Amdisen.

Fiskeriformand: Positivt med fokus på stigende havtemperaturer

Dansk fiskeri er klar til dialog og samarbejde om, hvordan fiskeriet kan tilrettelægges, så der tages højde for, at vandet bliver varmere, siger nordjysk...

Fiskeriformand: Positivt med fokus på stigende havtemperaturer

Dansk fiskeri er klar til dialog og samarbejde om, hvordan fiskeriet kan tilrettelægges, så der...