Dansk fiskeri er værd at kæmpe for

Mikkel Nielsen er nomineret til titles som årets fisker.

Mikkel Nielsen
29 år – Hirtshals

Mikkel Nielsen er 5. generation af fiskere i sin familie, og det gælder for ham, som for flertallet af de danske fiskere, at fiskeriet er en livsstil, han ikke ville kunne undvære.

Da Mikkel Nielsen var 9 år gammel, købte han sit første fartøj. En jolle, hvorfra han fangede fisk efter skoletid. Siden da har fiskeriet nærmest fyldt alt i hans liv. Havde det stået til Mikkel Nielsen, havde han gerne forladt skolen i en alder af 14 år, for fremtiden var der styr på. Han ville fiske.

I dag er han 29 år og medejer af fartøjet A357 Hanne Due. En 23 meter lang trawlbåd, der fisker efter jomfruhummer og konsumfisk fra Hirtshals. Den overtog han i 2019, hvor hans far Allan Aabenhus overlod ham driften – også lillebroren Mads er med om bord som 2. skipper. Ved at overlade ansvaret til Mads Nielsen i så ung en alder, har Mikkel forstået, at det kræver handling og tillid at sikre den yngre årgangs engagement i fiskeriet.

Dansk fiskeri er værd at kæmpe for
Når Mikkel Nielsen ikke er på vandet, bruger han en stor del af sin fritid på bestyrelsesarbejde i Hirtshals Fiskeriforening. Fordi han helt ind i hjertet mener, at dansk fiskeri er en sag, der er værd at kæmpe for:

– Jeg vil ikke bare sidde stiltiende og se til, mens vores erhverv skal kæmpe mod stadig flere og flere udfordringer, så vil jeg meget hellere gør noget aktivt. Jeg brænder virkelig for fiskeriet, fortæller Mikkel Nielsen og uddyber, at fiskeriet altid har været et erhverv, der har skullet kæmpe mod udfordringer:

– Det går op og ned i dansk fiskeri, og sådan har det altid været. Lige nu hænger tunge sorte skyer over vores erhverv med Brexit i horisonten og kvoter der kun bliver mindre og mindre. Personligt er jeg er sikker på det nok skal gå, men ikke uden at vi kæmper for sagen.

Og derfor kæmper den unge fisker. Ikke bare for sig selv og hans egen overlevelse, men for fi- skeriet generelt. Fordi han oprigtigt tror på, at der er udsigt til bedre tider for dansk fiskeri.

Om nomineringen til Årets Fisker siger Mikkel Nielsen følgende:

– Jeg bliver da enormt stolt, og det er et kæmpe skulderklap, men det er ikke derfor, jeg gør det. Min indsats er ikke båret af anerkendelse, men en oprigtig passion for vores erhverv, og et ønske om, at fiskeriet fortsat forbliver en branche med plads til både store og små.

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene er forsvundet i de indre farvande

Formand for Grenaa Fiskeriforening: – Hvad er grunden til, at der ikke er fisk i de indre farvande?

I Grenaa Fiskeriforening mener formanden ikke, at man kan give trawlfiskerne skylden for at fiskene...