Et politisk flertal bestående af regeringspartierne S, SF, M og RV samt K, EL og ALT har besluttet at indføre en midlertidig model for ålefiskeriet i 2026.
Det betyder bl.a., at erhvervsfiskere, der har tilladelse til ålefiskeret og har landet en vis mængde i en given periode, kan fortsætte deres fiskeri i 2026 inden for en samlet kvote på 40 tons, skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Til sammenligning blev der i 2025 landet 125 tons.
Beslutningen er en opfølgning på fiskeriaftalen, der blev indgået i sommeren sidste år.
Det er desuden blevet besluttet, at der skal prioriteres fem millioner kroner inden for fiskeriaftalens samlede økonomi til øget udsætning af ål i 2027.
Ålefiskeri i Danmark foregår primært med bundgarn og ruser, som er skånsomme for havbunden. Der er blandt det politiske flertal enighed om, at det skånsomme erhvervsfiskeri skal bevares og udvikles.
Det er også besluttet at undersøge, om der fra 2027 skal etableres et monitoreringsfiskeri efter ål i Danmark for at sikre bedre data om ålebestanden. I den forbindelse vil det blive undersøgt, om det er muligt med eventuel kompensation for de fiskere, der ikke ønsker at fortsætte deres fiskeri eller at deltage i monitoreringsprogrammet.
Med fiskeriaftalen følger desuden en støtteordning til de ålefiskere, der har tabt indkomst som følge af EU’s lukkeperioder. Det er besluttet at målrette denne støtteordning det forventede indkomsttab i 2026.
– Der har været forskellige politiske ønsker til, hvordan vi beskytter ålen og samtidig tager hensyn til ålefiskerne og det skånsomme erhvervsfiskeri med ruser og bundgarn, siger miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) og fortsætter:
– Vi er landet på et kompromis, der lever op til kravene om at sikre solide data om ålen samtidig med, at vi laver en markant reduktion i ålefiskeriet her og nu.
Fakta om den midlertidige aftale
Den enkelte fisker får tildelt en individuel kvote udregnet og reduceret forholdsmæssigt på grundlag af fiskerens landinger af ål i en referenceperiode fra 2021-2025.
Der vil dog ikke blive udstedt tilladelse til fiskere, som har haft registrerede landinger af ål på mindre end 150 kilo i gennemsnit per år i referenceperioden. Det følger desuden af gældende regler, at fiskere, der ikke landede ål i 2025, ikke får tilladelse i 2026.
Muligheden for et begrænset fiskeri med få redskaber i en afgrænset periode, det såkaldte § 16-fiskeri i saltvand og § 18-fiskeri i ferskvand, vil ophøre. Der vil blive udstedt en bekendtgørelse herom.
Dette vil sikre, at kvoten prioriteres til de fiskere, der forventeligt er mest afhængige af fiskeriet. Det vil desuden styrke muligheden for en mere effektiv fiskerikontrol. Samtidig prioriteres bl.a. de fiskere, der med fordel vil kunne indgå i et kommende datamonitoreringsfiskeri i 2027.
Det følger desuden af fiskeriaftalen, at der skal udarbejdes en helhedsplan for bedre beskyttelse af ålebestanden, som kan sikre en bæredygtig bestand i de danske farvande, der muliggør, at der i fremtiden kan være et erhvervsfiskeri efter ål. Arbejdet med helhedsplanen er igangsat.
I forbindelse med arbejdet med helhedsplanen vil det blive undersøgt, i hvilket omfang der kan være erhvervsmæssigt ålefiskeri. Ålefiskerne vil blive inddraget i dette arbejde.
Der vil arbejdes for at etablere et monitoreringsfiskeri, som muliggør, at ålefiskerne efter ønske vil kunne opretholde en tilsvarende indtægt ved at bidrage til fangst og udsætning af ål.
Partierne bag aftalen er enige i, at det skånsomme erhvervsfiskeri, der i dag fisker efter ål skal bevares og udvikles. Således har monitoreringsfiskeriet ikke i sig selv til hensigt at have som konsekvens, at der ikke længere kan opretholdes et erhvervsfiskeri.
