Husk: Ålefiskeriet lukker den 1. december

Fra 1. december og tre måneder frem er der forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt ålefiskeri i saltvand. Lukkeperioden gælder hele landet

Miljø- og Fødevareministeriet, Fiskeristyrelsen oplyser, at det erhvervsmæssige og rekreative ålefiskeri i saltvand lukker den 1. december 2019 til den 29. februar 2020. Lukkeperioden gælder hele landet.

EU-Kommissionen besluttede i december 2018 at indføre en lukkeperiode i samtlige EU-medlemslande for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand. Lukkeperioden videreføres i 2019 og omfatter nu også det rekreative fiskeri. I Danmark er det besluttet, at lukkeperioden begynder den 1. december 2019 og slutter den 29. februar 2020.

Alle fiskere, der opbevarer levende ål i hyttefade, opbevaringsruser eller lignende, skal mærke disse. Desuden skal både erhvervs- og fritidsfiskere nu føre og indsende lagerlister til Fiskeristyrelsen.

Fiskere, der bedriver erhvervsmæssigt ålefiskeri i saltvand, skal derfor bjærge deres redskaber, eller indrette redskaberne, så de ikke kan fange ål, inden den 1. december. Hvis ål måtte blive fanget i redskaber, som er indrettet til ikke at fange ål, skal ålene straks genudsættes. Fritidsfiskere i saltvand må ikke anvende ruser i lukkeperioden.

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med en fisker fyldt med fællesskab, frihed og fisk på...

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med...