Muslingefartøj på vej til DK fra Vietnam

Nyt skib på vej fra Vietnam

Mens disse linjer skrives, er et nyt muslingefartøj på vej til Horsens. Wittrup Seafood i Horsens har nemlig bestilt et nyt fartøj hos Valling Ship Solutions. Og her har man valgt at få fartøjet bygget i Vietnam.

– Vi tegner og designer fartøjer, og i det her tilfælde var det billigst for alle parter at få skibet bygget i Vietnam. Nu har vi så fået åbnet døren til det marked, og det forventer vi os meget af, siger Tomas Valling fra Valling Ship Solutions.

Nu, hvor skibet er på vej hjem fra Vietnam, er det bare at vente. For når det først kommer til Horsens, er der ikke meget arbejde tilbage.

– Normalt får man bygget skroget i Polen eller i de baltiske lande, men her har vi fået bygget hele fartøjet i Vietnam. Witrupp har valgt motor, gear, propeller, og så kommer fartøjet nærmest færdigbygget til Horsens. Det eneste, der ikke er bygget i Vietnam, er hydraulikanlægget. Her har leverandøren valgt at bygge det i skibet, når det bliver leveret her i slutningen af oktober, siger Tomas Valling.

 

Spændende projekt

Muslingefartøjet til Wittrup Seafood er ikke det eneste fartøj, som Valling Ship Solutions har gang i nede i Vietnam.

– Via Faaborg Værft har vi lige sendt en ordre på 3 færger afsted. De bliver også bygget i Vietnam. Skroget er bygget i Faaborg, og så bliver de færdigbyggede i Vietnam, siger Tomas Valling, som ikke er bange for en længere leveringstid, selv om skibene bliver bygget på den anden side af verden.

– Det er skredet en smule her i vores første projekt. Men det gør det også, når man bestiller skrog i Polen. Og nu kender vi leverandøren, så jeg tænker, at det fremover vil gå langt mere efter bogen, siger Tomas Valling.

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter Herning

Danmarks Fiskeriforening indtog Foodexpo i Herning

Naturligvis var der lækre fisk på programmet, da Danmarks Fiskeriforening indtog Hal F i Messecenter...