Årsberetning 2019 fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Antallet af anmeldepligtige arbejdsulykker er faldet. Desværre er andelen af alvorlige ulykker - herunder også alvorlige ulykker med lærlinge - steget

Bestyrelsen i Fiskeriets Arbejdsmiljøråds beretning for 2019 er ude nu – du kan læse den lige her.

Og her kan du bl.a. glæde dig over, at 2019 blev året, hvor antallet af anmeldepligtige arbejdsulykker er faldet i forhold til 2018. Samtidig konstaterer arbejdsmiljørådet desværre, at andelen af alvorlige ulykker er steget i forhold til sidste år, herunder også alvorlige ulykker med lærlinge.

Dette er en beklagelig udvikling, som vi sammen skal forsøge at få vendt. Når ulykkerne analyseres, er der ikke et entydigt mønster i forhold til arbejdsopgaverne ved de alvorlige ulykker. 

Derudover blev 2019 året, hvor Fiskeriets Arbejdsmiljøråd fik ny repræsentant, Karsten Mølgaard, fra Hirtshals, som repræsenterer Danmarks Pelagiske Producent Organisation i bestyrelsen. Han har afløst Kurt Madsen fra Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation.

Der er over året afholdt 4 bestyrelsesmøder i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen!

Generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening nærmer sig, og den afholdes i år i Hirtshals. Deadline for tilmelding er 20. maj.

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen!

Generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening nærmer sig, og den afholdes i år i Hirtshals. Deadline for...