Fiskeriministeriet arbejder for udsættelse af redskabskrav i Kattegat

Det ser nu endelig ud til, at der er lidt lys for de hårdt prøvede Kattegatfiskere

Selv en tidsoptimist med hang til selvfornægtelse vil kunne se, at den tidsfrist, fiskerne i Kattegat har haft til at få monteret de nye lovpligtigeredskaber, er temmelig knap. 1. juni skal de være klar.

Netop det tidspres fik tidligere på måneden formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, til, at skrive et brev til ministeriet, hvor han på det kraftigste opfordrede til, at man udsatte tidsfristen for montering af de nye lovpligtige redskaber. Med et land, der er lukket ned, og et fiskerierhverv, der er økonomisk ramt som følge af corona-krisen, er det ikke realistisk, at den tidsfrist, der er sat for montering af redskaberne, kan overholdes. 

Men nu ser det endelig ud til, at der kommer lidt opbakning til de hårdtprøvede Kattegatfiskere. 

Nis Christensen fra Fødevareministeriets Fiskerikontor udtaler til DR P4 Nordjylland, at man vil arbejde for en udsættelse.
Han anerkender, at der er behov for yderligere afklaring af de tekniske specifikationer, og at man i samarbejde med fiskerne vil undersøge dette nærmere.
Han udtaler, at ministeriet er indstillet på at imødekomme en udsættelse, men understreger at det i sidste ende er en EU-beslutning.

– Det er noget kompliceret jura, men vi er bestemt indstillet på at imødekomme fiskerne med en udsættelse, hvis vi kan finde en god løsning med EU-kommissionen, siger Nis Christensen.

Eftersøgning af fisker er indstillet

Den fisker, der mandag eftermiddag faldt over bord fra sin fiskekutter ved Søndervig er stadig ikke fundet, hvilket har fået forsvaret til at indstille...

Eftersøgning af fisker er indstillet

Den fisker, der mandag eftermiddag faldt over bord fra sin fiskekutter ved Søndervig er stadig...