Læsø GF: Fine jomfruhummer, men så kom kamera

Læsø-fiskerne gjorde status på 2019, hvor et ellers stabilt hummerår står i skyggen af kamera

2019 kunne egentlig have været et ganske fint år på Læsø. Kattegatøens fiskere stævnede flittigt ud på jagt efter jomfruhummere – og der var masser af dem. Men på trods af, at der blevet landet for 42 mio. kr. på Læsø og de lokale fiskere stod for over 29 mio. kr., så er det ikke det, som året vil blive husket for. Et kamera kom i vejen.

– Selvom det kom sidst på året, er kameraovervågning nok det, der har fyldt mest blandt os fiskere, siger lokalformand Brian Kruse Valentin til den corona-forsinkede generalforsamling i Læsø Fiskeriforening 15. august.

– Og vi har virkelig vist, at vi kan stå sammen lokalt, og det er dejligt.

Her tænker lokalformanden især på stormødet i Aalborg, hvor fiskere fra hele landet, inklusiv Læsø-fartøjer, sejlede til den nordjyske storby for at vise deres modstand mod kameraovervågning af fiskeriet. Ca. 300 deltagere og 40 kuttere havde taget sejlturen til Aalborg, og efter arrangementet fortsatte indsatsen med foretræde i Fødevareudvalget, hvor bl.a. Gregers Jakobsen, der er bestyrelsesformand i Læsø Fiskeindustri, deltog:

– Der har også været møde på Læsø med Rene Christensen fra Dansk Folkeparti, Læsø Kommune, Danmarks Fiskeriforening og Læsø Fiskeindustri. Læsø Fiskeriforening deltog, og der blev vendt mange gode ting, tilføjer lokalformanden.

Men udsigten til kamera er desværre ikke forsvundet. De 15 fartøjer, der skal have monteret kameraombord, er fundet, og flere af dem er fra Læsø. Flere har derfor sat deres fartøj til salg, da de ikke vil være med til at lade sig tvangsovervåge af staten. Men dermed ikke sagt, at de ikke fortsat kæmper for at undgå kamera. Læsø-fiskere giver ikke op.

– Sideløbende med Danmarks Fiskeriforenings arbejde med kameraovervågning har Læsø Fiskeriforening hyret en advokat til at hjælpe de første udvalgte. Klaus Hansen er vores lokale talsmand, og det er vi i bestyrelsen utrolig glade for, siger Brian Kruse Valentin.

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...