Fiskens julekalender er klar

I anledning af julen har vi stykket en lille fiskejulekalender sammen, og der er fisk og skaldyr for enhver smag

Hos Fiskeri Tidende har vi lavet en julekalender, og den er egentligt mest til dem, der ikke har kendskab til fiskeri.

Man kan vinde absolut ingenting, men til gengæld kan man få lidt viden om de mange spiselige herligheder, der gemmer sig under havets overflade.

Julekalenderen finder du på vores Facebook, Instagram og selvfølgelig her på FiskeriTidende.dk. Del den gerne med alle dine venner, så vi forhåbentlig kan få flere danskere til at spise mere fisk.

 

1. December

Vi er klar til at åbne første låge i vores fiske(r)-julekalender, og den første fisk vi vil præsentere dig for er: Havtasken.

– Lad os sige det, som det er: Havtasken er IKKE køn. Men hvad den mangler i udseende, opvejer den i smag og struktur. Det er ikke for ingenting, at havtasken også går under navnet “Havets mørbrad”. Havtaskefilet er en yderst delikat oplevelse, men derudover er havtaskens kæber også kendt for at gemme på noget fantastisk kød. Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med havtasken, så er det måske på tide…

Og så smider vi lige et “protip” fra fiskerne afsted til dig: Filet af havtaske egner sig særdeles godt til at blive svøbt i bacon. Og bacon kan man jo egentlig aldrig få for meget af… 

Iltsvind presser dansk fiskeri hårdt

De seneste år er der målt rekordstore iltsvindstal, og nye tal viser, at det får fiskeriet til at skrumpe kraftigt

Iltsvind presser dansk fiskeri hårdt

De seneste år er der målt rekordstore iltsvindstal, og nye tal viser, at det får...