Kritik af muslingefiskeri: Usagligt – ja, nærmest komisk

Jægere og fugleelskere ønsker muslingefiskeri stoppet. Men hvor er fakta, og hvad er det egentlig for en interessant alliance, som står bag?

Muslingefiskeriet i Aarhusbugten ødelægger fiskebestanden og havjagt. Sådan lyder det grove og udokumenterede postulat fra en række foreninger – med meget modstridende interesser -, som sammen har sendt et åbent brev til fiskeriminister Mogens Jensen. 

De ønsker brugen af bundskrabende redskaber stoppet i Aarhus Bugt, fordi de mener, at muslingefiskeriet er en af årsagerne til, at bundlevende fisk er væk samt dykænder og edderfugle, som lever af fiskene og muslingerne. 

– Det er nogle meget grove postulater, som man kaster mod fiskeriet. Og hvor er fakta? Det drejer sig blot om et par fartøjer, der fisker muslinger her, og har det overhovedet betydning i det store billede? Før fiskeriet kritiseres så groft, som er tilfældet her, og hvis noget fiskeri overhovedet skal begrænses, så bør det undersøges videnskabeligt. Fiskeriet skal ikke bare stoppes ud fra mavefornemmelser, siger Henrik S. Lund, biolog i Danmarks Fiskeriforening, og tilføjer, at de muslinger, som fiskerne efterstræber, har et mindstemål, der sikrer, at der ikke foretages målrettet fiskeri på de mindre muslinger, som er dem dykænder primært går efter:

– Dem fisker vi slet ikke på. 

Det lader altså ikke til at afsenderen af brevet har styr på fakta. Og hvem er så afsenderne? Jo, Danmarks Naturfredningsforening, en række fritids- og lystfiskerforeninger. Og nå ja, så står Dansk Ornitologisk Forening og Jægerforbundet også på listen! Altså én forening, som gerne vil ud at kigge på fugle – og én, som rigtig gerne skyder dem.

– Det er jo nærmest komisk. Lige nu kan de godt blive enige om at forbyde fiskeri, da de mener, det vil tiltrække flere fugle. Men hvad skal der så ske med fulgene? Kan de enes om det? Hvem er de næste, som bliver uvenner? spørger Henrik S. Lund.

Nu får vi se, hvad ministeren svarer… 

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...