Medlemsmøde om kamera flyttes til d. 31. januar!

For at sikre at fiskeriministeren kommer og forklarer og forsvarer sine planer om kameraovervågning

De danske fiskere siger nej tak til kameraovervågning – og vil du gerne give din holdning til kende, så er det d. 31. januar i Aalborg.

Danmarks Fiskeriforening har nemlig indkaldt til medlemsmøde, men datoen er nu rykket fra d. 17. januar til d. 31. januar. Dermed er der nemlig garanti for, at fiskeriminister Mogens Jensen deltager og vil være til stede til at høre fiskernes kritik og frustrationer, og forklare og forsvare sine planer.

– Det væsentligste ved medlemsmødet er at få ministeren i tale, og at vores medlemmer får mulighed for at tale direkte til ministeren. Det er ham, der vil have kameraovervågning, og det vil vi gerne have en god forklaring på! Derfor er mødet rykket, siger formand Svend-Erik Andersen.

Allerhelst havde Danmarks Fiskeriforening selvfølgelig set, at fiskeriministeren havde prioriteret at komme til den først afsatte dato, altså d. 17. januar. 

Foruden ministeren er bl.a. også borgmestrene inviteret. 

Mødet foregår i Aalborg Kultur & Kongres Center, d. 31. januar kl. 9. Der vil være kaffe/morgenbrød fra kl. 8.  Tilmeld dig på mk@dkfisk.dk

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...