Lokalforeningsformand: Kompensation er kun et hæfteplaster på såret

Nu er der endelig åbnet for ansøgning til kompensation til fiskerne i Østersøen. Men det er stadig alt for lidt, mener lokalforeningsformand

De efterspurgte kompensation mandag aften, da der blev afholdt generalforsamling i Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening. Nu er der så åbnet for ansøgninger frem til d. 12. august.

Men det er ikke fordi fiskerne er voldsomt imponerede.

 Uanset hvordan ordningen er strikket sammen, er det stadig kun et hæfteplaster på et åbent kraniebrud, siger Thomas Thomsen, formand for Bornholms og Christiansø Fiskeriforening ifølge Bornholms Tidende.

Han mener ikke, at de afsatte midler er nok til at hjælpe de mange fiskere, der over de senere år har lidt store tab på de store kvotereduktioner i Østersøen.

– Først er der jo sat 1,5 millioner kroner af pengene af til administration af ordningen. Tilbage er 8,5 millioner kroner, som er den kage, der skal deles. Det er bedre end ingenting, men dækker langt fra de tab, som fiskerne har lidt, siger Thomas Thomsen.

Gjort hvad vi kunne

Fiskeriminister Mogens Jensen (S) mener, at der er gjort, hvad der var muligt på nuværende tidspunkt, og han mener heller ikke, at det samlede beløb i støtteordningen er for lavt.

 Jeg mener ikke, det er for lidt. Der har tidligere været støtteordninger i 2017 og 2018, og nu kommer endnu en støtteordning i 2020 til fiskerne. Der er ikke mange andre erhverv, der over flere år får støtte, siger ministeren til Bornholms Tidende.

De bornholmske fiskere er nervøse for, om de kan holde til den nuværende situation meget længere og efterspørger en oplægningsordning.

– Jeg afviser ikke nogle forslag på forhånd, men for mig at se er det vigtigt, at vi ikke hopper fra tue til tue, men at vi får en samlet strategi, siger Mogens Jensen.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...