Kamera: Det er rettidig omhu at sælge skibet

14 fartøjer fik besked om at de var udvalgt til at skulle have kamera ombord - fire af dem er nu til salg

For ca. 3 uger siden fik 14 fiskere brev om, at de var udvalgt til at skulle have monteret kamera ombord på deres fiskekutter. I skrivende stund er 4 af disse fartøjer sat til salg. 

– Det er ikke tale om en overreaktion, når en række fiskere i kølvandet af ministerens omdiskuterede kameraprojekt vælger at sætte deres fartøjer til salg, lyder det fra Christian Jerup Andersen, der ejer FN 72 Nebraska.

Han er selv én af de fiskere, der er udvalgt til at få monteret kamera. Påbuddet om kamera blev tungen på vægtskålen for den garvede Læsø-fisker. Nu skal skibet sælges, før det er for sent.

– Gennem de sidste år har vi oplevet, at vores kvoter er blevet mindre og mindre værd, fordi vi må fiske mindre. Hvor meget skib og kvoter er værd, er jo sådan set irrelevant, hvis man ikke har planer om at sælge det. Men hvis du står i den situation, at du gerne vil ud af fiskeriet, så bliver det pludselig meget vigtigt at få solgt dit skib, før dets værdi bliver yderligere forringet, fortæller Christian Jerup.

Han har sammen med sin søn Johan Jerup længe arbejdet på et generationsskifte, men med udsigten til kamera ombord, har sønnen takket nej til at investere i fiskeriet. Det er for usikkert.  Og Christian Jerup bakker op om sønnens beslutning:

– Jeg synes ikke, at vi kan fortænke de unge mennesker i, at de ikke har mod på at investere i fiskeriet. Når vi ser på den udvikling, der har været i fiskeriet, gennem den sidste årrække, så kan jeg godt forstå, at den yngre generation trækker sig, lyder det fra Christian Jerup.

Han forudser, at en afvikling af fiskeriet på Læsø, vil påvirke hele lokalsamfundet. For uden arbejdspladser og mulighed for at drive fiskeri, hvorfor skal de unge så blive boende på Læsø?

– Der er blevet gjort et kæmpe stykke arbejde på Læsø, for at udvikle vores lokalsamfund, men hvad nytter det, hvis de unge mennesker ikke har nogen grund til at blive boende?

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...